Efter at have sagt farvel til Annette og Poul og afleveret 8 kufferter og en klapvogn i indtjekningen, satte vi med børn og Raffi (han kunne heldigvis bare komme med i kabinen, fordi han er så lille) kurs mod første fly til Paris. Vi havde valgt at flyve med Air France primært fordi, de tillod hunde i kabinen, men derudover havde de noget mere fordelagtige regler for ekstra bagage tilkøb. Da vores afrejse nærmede sig, og uroen omkring manglen på flyveledere i CPH og deraf forsinkelser blev kendt, havde Lasse kontaktet Air France. Vi havde nemlig kun 1 times mellemlanding i Paris. Svaret var dog, at de kun anbefalede 40 min, og at det i øvrigt ville koste 8.000 at flytte billetterne fra CPH til en tidligere afgang. Så vi besluttede at satse.
Allerede da vi fik lov til at boarde, var vi 30 min forsinkede, og derfra gik det ikke bedre. Så umiddelbart før landingen, kom stewardessen til os, og sagde at vi på ingen måder kunne nå vores fly videre. Hun anbefalede derfor, at vi gik direkte til kundeservice og blev ombooket. Så det gjorde vi. Det skulle dog blive en længere process. At finde plads til 5 mennesker og en hund til HCMC var ikke nemt. Vi havde jo heller ikke bur med til Raffi, kun den bløde taske til kabinen – og vidste jo godt, at Air France var de eneste, der tillader ham i kabinen til HCMC. Så vi måtte pænt acceptere at blive ombooket til næste fly 2 døgn senere. Ret dumt for Lasse, der havde et vigtigt møde på arbejdet, som han så missede. Men da vi først fik styr på alle praktikaliteterne, fik udleveret alt bagagen, fik fundet en stor bil til hotellet og ankom til 2 fine værelser, var det hele slet ikke så slemt. Vi fik værelser og samtlige måltider på hotellet – børnene synes her bagefter, at det hele bare var en kæmpe stor oplevelse.
Dagen på hotellet gik med praktik og en tur tilbage til lufthavnen for at få helt styr på, at der var plads til os alle, vores ekstra kufferter og til Raffi, så vi kunne komme afsted i god ro og orden. Og så blev det efter et nat mere, og en smovsning af franske croissanter, tid til at komme afsted igen. Alt gik fint, og pludselig var vi ved at boarde. Så var der bare 13 timers flyvetur forude. Det er en mundfuld med 3 børn og en hund, men det gik. Børnene fik sovet godt, Raffi tog det hele i stiv arm – de voksne var lidt trætte, da vi endelig kom frem. Heldigvis var Lasse så velforberedt og havde sørget for, at jeg havde allerede fået indsat vietnamesisk simkort og installeret app’en Grab, hvorfra man bestiller en taxa. Så vi fik bestilt en taxa hver, så der var plads til al bagagen, og så gik kursen mod vores nye, midlertidige, hjem, i Lasses lejlighed. Eventyret er i fuld gang.
