Blandt de her mere generelle indlæg, tænkte jeg, at det var på sin plads at skrive lidt om noget af det, der selvfølgelig fylder en del, når man skal etablere sig i et fremmed land (måske især med tre små børn), nemlig: Mad. Hvad kan vi købe? Hvor kan vi købe det? Hvad koster tingene? Hvad vil børnene spise? Der er mange spørgsmål, når man er langt hjemmefra. På ferie har man selvfølgelig også den udfordring, men når man skal bo et sted, bliver det måske alligevel lige lidt mere presserende, fordi der også skal findes holdbare løsninger, som alle kan leve med (både i fht. økonomi, sundhed, smag og ”arbejdsindsats”). Jeg var godt forberedt på, at det her ville blive en udfordring – ikke mindst med hende Elin. Men selvfølgelig har udfordringer vist sig at være nogle helt andre, end jeg havde forberedt mig på.

Siden vi var i Vietnam sidst, er mulighederne for at finde vestlig mad eksploderet. Det havde vi godt lidt fornemmet hjemmefra, og det gør selvfølgelig alt meget nemmere. Dengang havde vi tydeligt fornemmelsen af at rejse fra det fattige men åbne Laos, hvor vi som regel kunne få, hvad vi havde lyst til, til det noget mindre fattige Vietnam, hvor Coca Cola og Magnum Is fx til gengæld var næsten uopdriveligt. I dag kan man få alt i Vietnam. Der er masser af vestlige restauranter og take away steder, og supermarkeder som specialiserer sig i vestlige/luksus/øko produkter.

Mens Lasse var alene herude, havde han primært klaret sig uden madlavning ved at bestille mad på grab. Ligesom man kan bestille en taxa på app’en grab, kan man også bestille take away fra både restauranter og køkkener, der specialiserer sig i take away. Det fungerer super godt. Man kan nemt finde billig lokal mad (retter til 20kr), men det er selvfølgelig lidt mere vanskeligt, når børnene skal være med på planen. Samtidig er det som om, vores ellers ikke super kræsne store, Eik og Edith, pludselig er blevet meget madforskrækkede, efter vi er flyttet herud. Vi håber, det er et spørgsmål om at finde sig lidt mere til rette, og at madmodet så vender tilbage. Men i øjeblikket består vores grab bestillinger meget af pizza og burgere – og så lidt lokal mad til de voksne, når vi har noget andet til børnene. Og priserne på den vestlige mad er ikke så forskellige fra derhjemme – en god pizza koster nemt 60-70kr herude.

Lige da vi flyttede ud i den nye lejlighed, blev jeg ret begejstret for at have et rigtigt køkken til rådighed og mulighed for at lave noget mad, jeg vidste børnene ville spise. Så jeg lavede nogle store portioner kødsovs og frikadeller, som vi nu har glæde af at have i fryseren. Indkøb er der så mange muligheder for, at det næsten er lidt uoverskueligt. Lige ude foran vores indkørsel ligger GS25, som er en slags forstørret kiosk, hvor vi kan købe frisk mælk, snacks, is osv. Hvis man vil have lidt større udvalg ligger Family Mart 10 meter til den ene side. Her finder vi en del vestlige produkter, mens ”det grønne supermarked” ligger 20m den anden retning, og er de lokales favorit. I det grønne er der masser af frugt, grønt og kød – mens smør og mælk ikke er en del af sortimentet. Det kræver lige sit at holde styr på. I starten brugte vi også en del at tage en grab bil ud til Mega Market, som er en gammel Metro, der nu er overtaget af en thailandsk kæde. Her kan man få alt – den største udfordring er bare at finde det i den kæmpe butik. Det er ikke lykkedes mig at komme igennem den på under to timer – og det er altså lang tid at have tre børn med på indkøb. Man kan heldigvis tage pitstop og fx studere den store samling levende fisk og skaldyr i bassinerne i fiskeafdelingen. Eller give dem ansvar for indsamling af frugt og grøntposer (der er selvfølgelig et par medarbejdere i grøntafdelingen, som står for afvejning – så dem står man pænt i kø hos). Eller sætte dem til at vælge hvilken pakke nudler af de 20 muligheder, vi skal tage. Og udenfor butikken ligger vores favorit burgerkæde, så man kan få sig lidt at styrke sig på enten før eller efter.

En anden supermarkeds mulighed er WinMart, som ligger i shoppingcenteret. Der har vi nydt godt af at have fundet børnenes elskede ”dyrekiks” (zoo kiks fra Leibniz), som vi har savnet så længe, efter Rema derhjemme fik forsyningsproblemer. Men der er selvfølgelig også adskillige supermarkedskæder, som vi ikke har brugt eller kun været få gange i. Som seneste koncept har jeg, da vi nu var isoleret hjemme med covid (det må blive til et andet indlæg), bestilt varer via grab fra et af de gode supermarkeder, der bare ligger lidt længere væk. Det fungerede super godt. Jeg bestilte over app’en, betalte 10kr for levering og 45 min efter ringede han og sagde, at nu var han her. Og så modtog jeg ALLE varer. Så kan COOP og Nemlig jo slet ikke være med.

Men hvad kan man så reelt få herude, og hvad er dyrt eller svært? Vi har været overraskede over, hvor meget vi kan få. Fx er der et fint udvalg af Haribo til ikke ret meget over danske priser. Æbler, som vi var lidt bekymrede for, bliver importeret fra New Zealand – de er lidt dyrere end derhjemme, men fås nemt alle steder og i fin kvalitet. Øl og spiritus fås nemt, men importeret vin er dyrt, og den lokale hvidvin, som vi forsøgte os med, var nærmest ikke drikkebar. Ikke UHT behandlet mælk var vi positivt overraskede over at finde nemt. Kakaomælks-brikker fås overraskende nok alle vegne (og særligt Elin er pjattede med dem, der er ikke sparet på chokoladen). Yoghurt fås også i et væld af varianter i de to lokale mærker (blåbær og kokos er favoritterne indtil videre). Saltet smør er til gengæld en mere sjælen vare og koster 30-50dkk pakken – de lokale mærker laver kun usaltet smør. Chokolade er lidt til den dyre side, og fås bestemt ikke alle steder. Lakrids er selvfølgelig slet ikke til at opdrive.

Godt brød er heller ikke super nemt. Der er gode surdejsbagerier her i Thao Dien, men priserne er stort set som hos bageren derhjemme. I supermarkedet kan man købe 1-2 slags almindeligt hvedemel og hvidt toastbrød. Jeg har dog bestilt mel hjem via Lazada (Vietnams svar på Amazon) fra udlandet, så vi har fået både fuldkornshvedemel og endda en pose rugmel og en pakke tørgær. Så jeg er i gang med bagningen ligesom derhjemme (og savner lidt min surdej og min røremaskine). Lasse er vist ret tilfreds med, at de hjemmebagte søndagsboller så hurtigt blev genindført.

Derudover har min største udfordring faktisk været at finde uparfumeret vaskemiddel. Jeg tror nok, at jeg kan købe noget i Annam (et luksussupermarked som bl.a. ligger nede ved børnenes skole) – men rygtet siger 200dkk literen. Indtil videre har vi klaret os med en koreansk, som er næsten uden duft.

Udover supermarkederne handler vi selvfølgelig også en del hos den lokale frugtdame. Hun står med sin kærre lige udenfor vores bygning og sælger vandmelon, ananas, bananer, mangoer, blommer – og så et væld af lokale frugter, som vi kun så småt er gået i gang med at smage på. På den anden side af vores indkørsel er også en lille mikro-butik, hvor hun sælger kokosnødder og appelsiner. Der køber vi appelsiner – 7dkk pr kg. Vores landlord kom, som noget af det første efter vi flyttede ind, med en helt nyt juicepresser til os. Og hun blev ret utilfreds, da jeg svarede, at vi altså ikke selv plejede at lave juice. Jeg fik besked på, at det var sundt, og appelsinerne var så billige, så det måtte jeg bare komme i gang med. Så nu drikker Lasse og jeg friskpresset appelsinjuice hver morgen – børnene brokker sig over frugtkødet og holder fast i kartonen med æblejuice, og det får de så lov til, men vi har nu hurtigt vænnet os til denne luksus.

Til sidst har jeg selvfølgelig også fundet Happy Tree. En sjov lille øko zero-waste butik her i Thao Dien, hvor man kan købe nødder, havregryn, tørret frugt og div. husholdningsprodukter. Man medbringer selv emballage og køber på vægt. Så fint et sted. Deres søster-forretning er et lille firma, hvor man kan bestille øko grøntsager hjem fra lokale gårde. Så hver torsdag lægger jeg en bestilling ud fra ugens liste, og så kommer de om lørdagen med varerne. Her får vi fx agurker, tomater, squash, løg, svampe, æg, ris osv. Det er altid lidt uberegneligt, hvad der er på ugens liste, men konceptet er jeg (måske ikke overraskende) ret vild med.

Nå, det var lidt om maden og indkøbene herude. Det har krævet en del af os (mig) den første tid, men nu begynder jeg at fornemme, at vi nok skal finde vej i det hele – og der er jo helt sikkert også noget sundt i at blive udfordret lidt.

PS. billeder af supermarkederne har jeg selvfølgelig ikke taget mange af… Så her kommer lidt blandet – fra vores lokale legetøjsbutik, den lokale fiskehandler, en frokost på vores yndlingsburgerbar, lidt fiskebilleder fra MegaMarket og så lidt af de mange leveringer herhjemme.