Det er jo allerede længe siden, for jeg er kommet frygtelig bagud med bloggen i forårets travle måneder, men jeg slap sidst lige før Elins fødselsdag, og den skal I ikke snydes for en beretning fra.
Vi tyvstartede den sidste dag Mormor og Morfar var her, med at gå i legetøjsforretningen KEPI sammen og finde gave fra dem, for kun 3 dage efter de rejste, var det fødselsdag. I tillæg til det havde de haft gaver med fra Farmor og Poul og Lotte, så vi var godt forberedte, da mandagen oprandt. Eftersom Elin ikke har en skoleklasse, vi kunne holde fest for, havde vi længe talt lidt frem og tilbage om, hvordan fejringen skulle foregå. Da dagen så kom nærmere, blev det klart for os, at vi i stedet måtte holde en ægte familie-fejring. Så vi besluttede simpelthen at hele flokken tog en fridag og gjorde præcis det, Elin havde lyst til. Morgenen bød på hjemmebagte boller og gaveudpakning samt den altid elskede skattejagt efter den store gave – et løbehjul som havde stået øverst på ønskelisten i måneder… Hun blev så glad, og det måtte straks testes ved dagens første tur med Raffi.
Efter det tog vi i legeland, hyggede et par timer og sluttede af med frokost. På turen hjem smuttede jeg ind forbi Cheesecake caféen, for unge dame har forelsket sig i deres chokolade cheesecake – og resten af familien brokkede sig ikke over et valgfrit stykke cheesecake. Efter kagen gik vi en tur i poolen. Det kan stadig vække en ægte feriestemning, når vi lige får taget os sammen til at prioritere sådan en tur. Og så sluttede vi dagen af med at tage på 4P og spise lækre pizzaer og pasta. Sikke en luksus mandag! Og en skøn måde at fejre fødselsdag på.
3 år ville jo derhjemme betyde, at det var tid til at starte i børnehave. Herude er der jo ikke så stor en ændring – og så alligevel. Vi har nemlig taget den store beslutning, at Elin skal starte i skole efter sommerferien. Det var egentlig meningen, at vi ville have givet hende et år mere hjemme, men hun har simpelthen udviklet sig så meget herude. Sammenholdt med at hun efter sommerferien bliver for stor til at deltage i de to af vores legegrupper, og hendes veninder fra den sidste alle skal flytte eller starte i skole. Vores lille pus er pludselig blevet stor – det siger hun selv, man bliver, når man bliver 3. Og vi får højlydt skældud, når vi alligevel engang i mellem kommer til at kalde hende lille. Hun er skudt godt i vejret herude, hendes danske sprog er virkelig fint, og hun overrasker os til stadighed med, hvor meget engelsk hun forstår.
Hun forguder både Eik og Edith og savner dem voldsomt i hverdagene – og i det hele taget er ønsket om ”aktiviteter” blevet et noget andet end for et år siden – en tulledag herhjemme er hun sjældent begejstret for, så vi har været meget omkring de sidste par måneder, i legegrupper og på ture med vennerne. Hendes bedste veninde er amerikanske Brooke, der ligesom Elin er vild med Gurli Gris, Bluey, enhjørninger og prinsesser. Og derudover er legekøkkenet og lægetasken det flittigst brugte legetøj både herhjemme og i legegrupperne – udover selvfølgelig den lille hundebamse Buddy, som hun har med alle vegne.
Vi taler tit om, hvordan det bliver, når vi flytter hjem til Danmark igen, men hun har også for længst erkendt, at hun ikke husker noget af vores hus derhjemme – det er lidt underligt at forholde sig til, at det kun er lejligheden her, der er hjem i hendes hoved. Samtidig elsker hun dog at tale i telefon med dem derhjemme, og hun er også begyndt at drømme om, hvordan det bliver, når vi flytter hjem – om en køjeseng med Edith eller eget værelse, eller hvad man nu lige kunne finde på at ønske sig.
