Nu fløj tiden igen, men jeg samler tråden op, hvor jeg slap, og håber der kan være lidt mere tid til skriveriet, her nu med 3 børn i skole. Det med skolen skal jeg selvfølgelig også nok skrive mere om senere, men nu holder jeg mig lige til kronologien.

Kun to uger efter vi var kommet hjem fra Hoi An, stod den sørme på ferie igen. Herude er 1. maj selvfølgelig en helligdag, og dertil kommer, at 30. april er Reunification Day (den dag Saigon faldt for Ho Chi Minhs styrker – eller som de siger herude, blev befriet af Ho Chi Minh). Klassisk Vietnam blev det besluttet kun få uger før ferien, at offentligt ansatte ville få fri om mandagen også, eftersom de to fridage faldt tirsdag og onsdag. Så ugen før blev det også besluttet, at skolen var lukket om mandagen. Den var nok ikke gået i Danmark, men det tager man ikke så tungt herude.

Vi havde dog allerede besluttet, at vi ville udnytte fridagene til en forlænget weekend i Vung Tau. Længe havde vi hørt godt om den lille fiskerlandsby, den tætteste strand på HCMC. Man kan endda sejle derud, og det måtte vi jo afprøve. Så jeg havde bestilt billetter til båden derud og booket to nætter på et lille hotel, som vi havde fået anbefalet. Båden afgik inde fra distrikt 1, og det tager 2 timer til Vung Tau (det samme som det tager at køre). Det var en fin lille mini færge, og turen var ligetil. Vi havde ellers hørt, at det godt kunne blive lidt voldsomt, når man når ud af floden til kysten. Der skal båden krydse en større bugt, og det er åbenbart ikke så sjovt i blæsevejr, men vi havde en helt uproblematisk tur. Fremme i Vung Tau gik turen med en grab til vores hotel. Grab skulle vise sig at være knap så velfungerende, som vi er vant til, der var ofte lange ventetider og kørslen gik langsomt i den heftige trafik.

Allerede på denne første tur hen til hotellet, gik det også op for os, at der vist var noget, vi lidt havde misforstået om denne her lille fiskerlandsby. Det har Vung Tau nok været en gang, men i dag bor der 500.000! Vi blev noget overraskede både over størrelsen af byen, mængden af trafik og mennesker. Vi kom selvfølgelig også på et af de mest populære tidspunkter. Med en strid hedebølge i HCMC have mange udnyttet et par ekstra fridage til en tur ud mod kysten. Så der var mennesker alle vegne, selvom temperaturen i Vung Tau dog heller ikke var til at kimse ad.

Vores hotel lå på en klippeskråning med en skøn udsigt over havet. Der var en fin pool, som børnene selvfølgelig straks hoppede i, mens vi ventede på, at vores værelse skulle blive klar. Vores værelse lå selvfølgelig allerøverst oppe af de mange trapper, men med en balkon med den skønneste udsigt. Dog var vi lidt udfordrede den første dag, med en aircondition der slet ikke virkede. Efter lidt insisteren fik hotellet dog en tekniker på sagen, og vi endte heldigvis med en fungerende aircon, før vi skulle sove.

Mens de arbejdede på det, smuttede vi ned og så på stranden, som var meget smal ved lavvande og næste ikke eksisterende ved højvande. Der var mulighed for at tage til en strand længere nede i byen, men det nåede vi faktisk aldrig at afprøve. Da vi havde set os lidt om, tog vi en bil til et hyggeligt fransk spisested nede i byen, hvor de på magisk vis, trods lidt udfordring med mangel på gas i køkkenet, fik fremtryllet os et fint aftensmåltid.

Dagen efter stod den på strandtur om formiddagen, og vi fik nydt lidt afkøling. Lang frokost og siesta pause på vores store balkon (med pauser ind i aircon, når man fik det for varmt). Og så sluttede vi dagen af med en gåtur langs stranden ned til en fin restaurant, hvor vi fik solnedgangsdrinks efterfulgt af lækre fiske- og pastaretter.

Den sidste dag havde vi først bestilt afhentning kl 17, så vi kunne have dagen i Vung Tau. Børnene havde bestemt, at vi skulle i ”Upside down house”. Her havde Ediths lærer været tidligere og vist børnene billeder af det. Så Edith var virkelig opsat på at prøve det. Det er simpelthen et hus, hvor alting indeni vender på hovedet. Så kan man gå rundt og tage sjove billeder, vende dem rundt, og så ligner det, at man selv står på hovedet/hænger fra loftet. Lidt skørt, men meget sjovt. Og vi fik taget virkelig mange billeder, som børnene havde det sjovt med at vise i skolen bagefter.

Efter en lidt sen frokost, pizzaer med havudsigt, satte vi kursen tilbage til hotellet. For at vi ikke skulle komme alt for sent hjem, havde jeg bestilt en bil til at køre os hele vejen. Det betød også, at vi fik set lidt mere af kysten nord for Vung Tau, hvor de fleste af de store hoteller ligger. Og så læste vi ellers bøger og så film til vi landede igen i HCMC. En fin lille tur. Selvom byen ikke rigtig krøb under huden på os, er det sjovt at have set, hvad Vung Tau er for en størrelse, og det er jo altid skønt med flere familieeventyr.