Så blev det pludselig oktober, og det må bestemt være tid til at dele lidt om, hvordan skolestarten er gået. 4 dage efter vi kom hjem fra Bali stod den allerede på introdag i skolen. Mens Edith og Eik havde glædet sig meget til at starte og nærmest ikke kunne vente, var vi selvfølgelig ret spændte på, hvordan det hele skulle gå med Elin.

Fredag var der indkaldt til opstartsmøder i alle klasserne, og ligesom sidste år betød det en times intro med lærere, børn og forældre – og derefter forventes man at aflevere dem til normal skoledag (man)dagen efter. Elins klasselærer er ms Pauline, som vi heldigvis kender i forvejen, fordi hun er mor til Matilda fra Ediths gamle klasse – og hun var så sød til at tage sig af Edith i starten og arrangere legeaftaler. Derudover er der en hjælpelærer, ms Linda, og en ekstra hjælpelærer, som de deler med parallelklassen. Og 12 børn. I løbet af ugen har de så fx svømning og musik med en fag-lærer (og hjælpelærer), mens deres klasselærer får tid til at forberede/holde pause. Den normering kan vi vist ikke klage over. Hen over sommeren har de sat Early Years klasselokalerne i stand, så det var et skønt og lyst lokale med masser af nyt legetøj. Vi fik gennemgået alt det praktiske og aftalt med ms Pauline, at vi måske skulle starte med halve dage og så se, hvordan det gik.

Eik og Edith havde opstartsmøder samtidig, så Lasse og jeg måtte dele os, men det gik fint. Edith er så heldig at være kommet i ms Kaylas klasse (Eiks lærer fra sidste år) – så hun er lykkelig! Og Eik har fået mr Jack, der er ny på skolen. De er henholdsvis 18 og 16 i klasserne, så det er også meget overskueligt. Edith er kommet i klasse med en del af hendes veninder fra sidste år, mens Eiks klasse virker til at være mere blandet fra alle sidste års klasser. Vi fik styr på lektieforventninger, skoleskemaer og meget andet. Og der blev også indkøbt lidt nye uniformsbluser og selvfølgelig helt nye uniformer til Elin. Meget spændende.

Mandag morgen gik det så løs. Vi havde aftalt, at Lasse skulle aflevere alle 3, i håbet om at det var lettere for Elin at sige farvel til ham. Vi havde testet inden, at alle kunne være på scooteren – det kan akkurat lade sig gøre, især nu hvor Lasse har fået en stor box sat bagpå til alle rygsække, bibliotekstasker, svømmetasker osv. Elin var selvfølgelig skeptisk, og der var gråd, men det gik. Jeg hentede hende de første dage lige efter frokost, når de andre skulle puttes til lur. Herude sover de jo lur til og med K2 (altså det år de fylder 5), og derefter er der stadig et år i preschool med ”hviletid” (hvor et par af Ediths klassekammerater sidste år stadig indimellem faldt i søvn). Men til gengæld er det ikke unormalt, at der er fyldt med små børn udendørs efter kl 20, hvor der jo også er en god temperatur til lidt aktiv leg.

De første 2 uger endte jeg med at hente enten lige før eller lige efter luren. Elin tog sine ture – både når jeg hentede hende, men især også om eftermiddagen, hvor hun havde mange nedsmeltninger og var virkelig træt. Det fungerede godt, at vi lige havde et par timer til at nulstille, før de andre skulle hentes. Men efter et par uger bad ms Pauline om, at vi prøvede hele dage af, fordi de gerne ville se, om Elin engagerede sig lidt mere i aktiviteterne snarere end at vente på, at jeg kom og hentede hende. Det virkede til at gå okay. Elin har altid haft meget svært ved at vågne – hun er tit ked af det, og det er kun mor der duer. Så opvågninger fra lur i skolen, var selvfølgelig også svære, men hun har vænnet sig til det. Selvom det jo er næsten 2 år siden vi så småt begyndte at udfase luren, så ender hun som regel med at sove lidt i skolen. Det giver rod i aftenputningen (hvor hun ikke er træt, først sover 21.30 og så er helt færdig næste morgen), men det må vi jo finde en vej igennem.

Heldigvis knyttede Elin sig også hurtigt til ms Linda. Hun har en stor stjerne hos Elin og så længe hun er der om morgenen, er afleveringen heller ikke noget problem. Ms Pauline er Elin dog lidt mere skeptisk overfor – til en grad så ms Pauline en dag måtte spørge mig ind til det. Elin siger bare, at hun er anderledes. Til sidst kom vi frem til, at det måske er hendes franske accent, der er anderledes og har krævet lidt tilvænning. Først her for nylig kom Elin hjem og sagde ”Nu er ms Pauline også blevet min yndlingslærer”.

De fik også ret hurtigt set Elins temperament i skolen, og selvom Elin er helt med på, at de andre ikke forstår dansk, så afholder det hende ikke fra at skælde dem ud på dansk, når det hele bliver for meget. En dag var det kogt helt over for hende – ms Pauline fortalte, at hun ikke havde villet børste tænder efter frokost, og Elin var blevet virkelig vred over, at de havde insisteret på, at hun skulle. Elin kunne så forklare mig, at hun allerede havde børstet tænder, men ingen af lærerne havde set det, og så havde hun ikke kunnet forklare dem det. Stakkels pige, men på den anden side blev det tilsyneladende springbrættet til, at hun forstod, at hun blev nødt til at begynde at tale engelsk. Hun har fra en start af forstået utrolig meget engelsk og vores tid i legegrupper sidste år har tydeligt haft en kæmpe effekt. Men de første uger holdt hun stædigt fast i, at hun ikke talte engelsk. Pludselig en eftermiddag kom hun så stolt ud fra skolen, og sagde til mig, at hun havde talt engelsk for første gang. Ved lur-tid havde hun sagt ”I want my mommy!”. Det grinede vi meget af hjemme, men helt skidt var det nu ikke, for næste dag havde hun i stedet sagt ”I want my teddy” og havde så fået lov at hente den glemte bamse i garderoben. Og siden da er vi dagligt blevet overrasket over de hele sætninger, hun kommer hjem og fortæller, at hun har brugt i skolen.

Efter 3 uger i skolen blev det tid til den første lille ferie – National Day. Om fredagen var der en festlig Assembly i skolen, hvor alle børnene var i ao dai, og derefter en 4 dages weekend, hvor vi havde besluttet bare at slappe af herhjemme ovenpå skolestarten. Desværre sluttede fridagene af med, at Elin blev lidt forkølet. Det viste sig at blive en længere omgang, og også Edith blev smittet i processen. Undervejs måtte vi en tur forbi lægen med Elin, og dr Agnes beordrede hostesaft, næsespray og spacer med ventoline efter behov. Det hjalp, og hun blev frisk igen. Selvom vi syntes, vi havde holdt Elin hjemme, til hun var helt klar, så gik der kun 3 skoledage, før hun lagde sig med en ny forkølelse. Denne gang blev det for meget for den lille krop, og vi endte med en måtte bruge en dag på lægeklinikken med runder af forstøvermaske med ventoline, flydende steroider og prednisol. En hård omgang, men vi fik utrolig god støtte af den meget søde læge, og de virker alle meget kompetente dernede. Og på nogle måder nemmere end hjemme i Danmark, hvor man først skal igennem egen læge og så måske sendes videre til Hillerød – hvor der jo også lige er 20 min kørsel, fremfor de 5 min om til Family Medical Practice (vi kan se lige ned på klinikken fra stuen). Den største udfordring er selvfølgelig sproget – både i forhold til at kunne forklare og at forstå, have ordforråd nok, mens man er bekymret og har hænderne fulde.

Hurtigt efter kom Elin dog i klar bedring, og vi fortsatte med medicin derhjemme, mens hun fik alt den tid, hun havde brug for. 3 uger efter den første forkølelse var det endelig overstået, og alle børn var igen raske og kunne komme i skole.

Derefter har fulgt et par uger med fuld gang i den. Der er blevet holdt moon festival, hvor Eik optrådte til Assembly, og alle børnene havde lavet fine lanterner. Elin er afsted i skole fulde dage, men dog ikke til ASA (after school activities), så vi jonglerer stadig lidt med afhentning på forskellige tider. Edith er startet til dans med Angelica og har været til et væld af fødselsdage, mens Eik bruger det meste af weekenden i skak-klubben og ellers alle ledige stunder på at læse – han har pludselig taget et kæmpespring i sin læsning. Jeg kom til at melde mig som forældrerepræsentant for alle 3 klasser, så der har også været sit at se til med at få sat forældregrupper op på whats app og arrangere sociale arrangementer for klassernes familier. Og nu nærmer afslutningen af term 1 sig allerede – kun 4 dage til efterårsferien. Det er lidt vildt, at vi nu har 3 børn i skole. Selvom der har været bump på vejen, så er det overordnet set gået meget nemmere, end vi overhovedet havde turde håbe på. At vi her efter 2 måneder allerede har en pige, som ikke græder ved aflevering, taler hele sætninger på engelsk og i øvrigt har fået de første venner i skolen og er vældig stolt over det. Det er da virkelig skønt.