Godt nytår alle sammen! Og håber I har haft en dejlig jul. Nu blev det så januar efter en julemåned med fuld aktivitet!

Vi startede, ”som vi plejer”, med at vågne op d. 1. december til et pyntet juletræ (det kan man jo have stående en hel måned, når det er i plastik) og strømper med chokolade julekalendere og kalenderlys. Endda var vi også så heldige i år at have fået leveret en familie-pakkekalender fra Farmor og Poul og dertil også en Tidsrejsen julekalender (som vist nærmest var blevet smuglet ud af DR byen) – så julestemningen var i top fra dag ét. Vi havde brugt november på at se Tidsrejsen 1 med børnene, så vi var velforberedte og spændte! Edith og Eik syntes, den var virkelig god – Elin var mest begejstret for dansen. Vi endte med at supplere med NRK’s Snefald (så der også lige kom lidt nisser og magi), det var vældig hyggeligt!

Hyggeligt var det også til Christmas Movie Night på skolen weekenden efter. Der blev sunget julesange, solgt hjemmebag og set Elf – og skolen så virkelig fin ud med julelys og det store juletræ. Selvom vi jo stadig har omkring 30 grader, kan der altså sagtens komme julestemning. Hjemme i The Ascent pyntede de også op til den store guldmedalje, og de fleste butikker og caféer i Thao Dien havde også fået pyntet en hel del op. Sjovt var det at køre en tur udenfor Expat-land i Thao Dien – det øjeblik man krydsede broen til Ben Thanh distriktet, så forsvandt julen med et trylleslag. Men her i vores lille boble manglede der ikke noget.

I skolen havde børnene travlt. Der skulle både laves pynt, øves til julekoncerten og tage på årets sidste field trips. Edith var nede og se den lokale chokoladebutiks produktion med masser af prøvesmagninger, Eik var på kunstmuseum, og Elin besøgte teateret og øvede skuespil. De voksne var lidt misunderlige! I Ediths klasse havde de også en julekalender, hvor de skiftedes til at åbne dagens aktivitet (fx jule stopdans) – det var skønt at opleve børnene begejstring. Og i Elins klasse arbejdede de intenst med både koreografi og kostumer til julekoncerten. Lasse og jeg var nede og se den første koncert sammen, og jeg fik endda sneget mig ind og så den næste koncert også. Elin shinede og var så sej og stolt.

Herhjeme fløj dagene også afsted. Det blev til mange krea eftermiddage, og hvis ikke den stod på julekrea, så havde nissen også leveret store mængder origami papir, som har været en af Eiks store passioner den seneste tid. Der blev også spist en hel del risengrød og bagt ikke mindre end 6 slags julesmåkager, plus hjemmelavede karameller og brændte mandler. Og hvis det ikke var nok til at få fyldt juledepoterne op, så var der også lige juleafslutning med Balut-damerne med alt fra sild til leverpostej, dansk julegudstjeneste på MAD house (den danske restaurant) med efterfølgende julefrokost, og så snuppede Lasse også lige et par julemiddage på MAD house med sine kollegaer inden den afsluttende jule-fredagsbar. Jo, det har været en måned med masser af festivitas.

D. 19. december startede juleferien – 2,5 uge uden særlig mange planer. Vi trængte vist alle til at slappe af og være sammen. Børnene og jeg lavede en ønskeliste over aktiviteter, de gerne ville lave. Der stod alt fra en tur på skøjtebanen til en hel dag med matadorspil og en slappe-af-dag. Vi nåede ikke alt på listen, men det var en god måde at få dem involveret lidt og få afstemt forventninger og prioriteter. Lasse havde også taget 1,5 uges ferie – og det var virkelig dejligt. Selvom det er meget nemmere, jo større børnene bliver, så er det stadig en mundfuld at have dem alle hjemme – vi savner nemt lidt albuerum i lejligheden, at kunne sende nogen i haven, eller at kunne ringe efter lidt bedsteforældre-hjælp.

De første dage stod den mest på forberedelser til juleaften. Vi havde besluttet selv at lave mad. Man kunne også have bestilt den fulde danske menu fra MAD house, men det var nu meget hyggeligt at hele huset duftede af flæskesteg og brune kartofler. Børnene var overraskende seje til at smage på det hele. Selv ris a la mande blev det til – men gad vide, hvor mandlen blev af, mon Edith virkelig havde ret i, at hun var kommet til at tygge den… Før maden måtte vi dog lige en tur i poolen. At være i poolen d. 24. december havde ingen af os prøvet før – så selvom det var lidt overskyet og blæsende, så måtte vi i. Børnene havde fået lov at åbne en tidlig gave hver, som indeholdt nye badedragter og en skattejagt til en svømme-nudel til hver. Så der var lidt incitament for at komme i vandet.

Efter middagen dansede vi og åbnede gaver lige til kl slog 21, og Edith erklærede, at nu var hun altså for træt, så resten af hendes gaver måtte vente til i morgen. Meget klassisk Edith at være så klar på, hvad hun vil. Så pigerne blev puttet, mens Eik fik lov at blive oppe til lidt juleguf – han er en ægte juledreng og skulle ikke gå glip af noget.

Næste morgen havde julemanden været der, og der stod både en fælles kuglebane og en stak bøger til hvert barn. Så gik de næste dage med at lege og læse. Elin havde fået den isbod, hun havde ønsket sig i over et halvt år – den var et kæmpe hit. Edith havde fået et twister-spil, og vi prøvede at blive enige om reglerne (det er svært, når man har et meget regel-fokuseret barn og et meget lidt regel-fokuseret barn). Eik brugte det meste af tiden fordybet i sine nye Dog Man bøger – så skønt at se hans udvikling, fra at han sidste år blev lidt skuffet over en bog i gave, til at han dette år syntes, de var de bedste gaver.

Om lørdagen havde vi planlagt en lille tur. Vi har længe snakket om, at det kunne være sjovt at prøve et glamping sted herude. Noget at det, Lasse og jeg savner allermest i HCMC er friluftslivet – vi håber virkelig, at det at have savnet det så meget herude, vil fungere som en katalysator, når vi vender hjem til Danmark. Det bedste bud på det herude er en tur på glamping. Der er mange forskellige steder at vælge imellem, men jeg havde fået anbefalet et sted i udkanten af byen, som endda var hundevenligt, så Raffi kunne komme med. Først nåede vi dog at blive lidt nervøse for, om han overhovedet ville blive klar til det. Weekenden før havde han sprunget en analkirtel. Der var ikke meget forvarsel, men Elin var kommet til at træde på hans hale, og Raffi reagerede med et ordentlig piv og var vældig pjevset bagefter. Så fik jeg ham undersøgt ordentligt og fandt såret. Stakkels lille Elin troede først, det var hendes skyld, og hun har været vældig bekymret for Raffi. Vi tog ham straks til dyrlægen, og der kom jeg så med ham dagligt i næsten en uge til rensning og sårbehandling, samtidig med at vi rensede og gav antibiotika herhjemme. Nu er han altså kommet sig helt ovenpå, men det var en hård omgang. Til alt held fik han lov til at tage med os på glamping med lidt ekstra sårrens undervejs.

Efter en times kørsel kom vi ud til et skønt lille sted med en masse hvide tipier med madrasser og aircondition samt nogle større faste telte ud mod floden (sådan et blev vi flyttet til den anden nat, da de ikke havde så mange gæster). Det hele lå på en stor græsplæne med masser af plads til at løbe rundt og lege. Der var også en lille legeplads og geder, får, kaniner, fugle og en masse hunde. Om aftenen lavede de en grill klar til hvert selskab, og så fik man et fad kød og grønt at grille og kunne hente ris, pasta, pomfritter og salat i baren. Det var rigtig hyggeligt og meget velsmagende! Om natten blev vi dog lidt udfordret af, at der i huset ved siden af glampingen blev holdt begravelse. Det indebar karaoke hele natten (de stoppede godt nok 22.30, men det var åbenbart kun en pause, for de var i gang igen, da jeg vågnede et par timer senere). En af de knap så fornøjelige kulturforskelle er vietnamesernes forhold til lydstyrke – det kommer vi nok aldrig helt til at vænne os til. Men heldigvis har vi jo børn med gode sovehjerter, så de sov fint. I dagstimerne blev der leget, sejlet, skudt med bue og pil og holdt lang siesta med kortspil i aircondition i teltet. Efter 2 nætter var jeg, især, dog meget klar til at komme hjem til lidt mere sammenhængende nattesøvn. Børnene var nok gerne blevet lidt længere – især Edith var i sit es!

Hjemme igen til lidt udpakning og praktik og så var det allerede næste dag d. 31. Vi startede morgenen med brunch med Lasses nye kollegaer, og så stod den på lidt indkøb og forberedelser. Det har været meget underligt, at alle butikker jo bare har haft åbent hele vejen gennem jul og nytår. Nogle havde lukket 1/1, men ikke alle. Børnene var kommet med hver deres ønske til nytårsaften. Elin ønskede sig at få neglelak på, Edith ønskede sig at falde i søvn på en madras i stuen, og Eik ønskede sig at være vågen til midnat og se kongen tale. De fik alle deres ønsker opfyldt, og Lasse og jeg nød bøffer og bearnaisesovs, som Lasse fik tryllet frem, mens jeg var lagt lidt ned af hovedpine. Ind i mellem brunch og dyrlægebesøg havde Elin og jeg heldigvis valgt den nemme dessert-plan, og alle børn var begejstrede for ”så meget is I kan spise”. Selvom det hele var lidt kaotisk op til, så blev det en rigtig fin aften.

Efter en første januar med brunch leveret fra Eddies, skulle Lasse på arbejde igen d. 2., og børnene og jeg forsøgte at få overblik over, hvad vi manglede fra deres aktivitets-ønskeliste til de sidste feriedage inden skolestart i tirsdags. Vi nåede lige lidt flere brætspil, en legeaftale og indkøb af cykler til de store – udover selvfølgelig min fødselsdag, som blev fejret med gaver og sang, pooltur, filmaften og kransekage. Heldige mig. Så nu er 2025 godt i gang!