Vel hjemme fra Thailand havde vi først 1,5 dag med Mormor og Morfar, hvor vi fik vasket deres tøj og gjort klar til at sende dem ud på egen hånd og opleve Vietnam. Ved fælles hjælp havde vi booket en 9 dages tur til først Hanoi, så Halong Bay og til sidst Hoi An. Det skulle vise sig at blive store oplevelser, selvom der desværre også ramte dem lidt mere sygdom undervejs. Hoi An var vist det største hit, mens der var lige lovlig koldt nordpå. Sidste vinter var overraskende varm herude (vi blev lidt forskrækkede over, at vi aldrig rigtig fik den pause fra varmen hen over vinteren, som vi havde håbet på), men til gengæld har denne her vinter været overraskende kold i Vietnam. I Hanoi er der næsten for koldt til at dyrke jordbær, som fx ellers er i sæson nu. Her i HCMC har vi haft flere måneder, hvor temperaturen ofte ikke kom over 30 grader om dagen – det, synes de lokale, er frygtelig koldt! Mens vi andre har nydt pusterummet.
Imens Mormor og Morfar var på eventyr, havde vi travlt herhjemme, hvor hverdagen var kommet buldrende efter Tet. Eiks klasse holdt kunstudstilling efter deres tema om kunst, og Lasse og jeg var med og så alle de spændende projekter, de havde haft gang i. Vi var på besøg hos Lasses kollegas familie til fastelavnsboller, og børnene havde skøn legetid – vi er lidt kede af, at vi snart sender dem hjem til Danmark. Og så var Edith og jeg ude og besøge Little Rose og synge og lege med pigerne derude.
Måske har jeg ikke fået introduceret Little Rose endnu, men det er hjem for piger, der kommer fra meget fattige og vanskelige baggrunde. Der bor 15 piger i alderen 8-18, som får mad og ophold, hjælp til skolegang og støtte i at skulle stå på egne ben, så de som 18 årige kan flytte ”hjemmefra” – forhåbentlig med et godt job på hånden. Stedet har oprindeligt været 100% støttet af Danida, men er i dag delvis støttet af Dansk Vietnamesisk forening og resten af indtægterne rejses gennem fundraising af en gruppe frivillige, som også laver forskellige aktiviteter for pigerne. Der er et par andre danske kvinder involveret, så derigennem har jeg også meldt mig til gruppen af frivillige. Mit håb er både at kunne få brugt lidt andre kompetencer end hverdagen som hjemmegående ellers kræver, men også at kunne tage hjem med en følelse af at have givet lidt tilbage til dette skønne land.
Men efter det lille sidespor, så havde vi altså nogle travle dage herhjemme, inden vi fik Mormor og Morfar retur. De landede midt i travlheden, hvor Mormor blev sat direkte på en taxa, for at nå ned til Balut aften med mig. Men så kom der heldigvis en lidt mere rolig weekend, hvor vi fik startet op på den næste fødselsdagsfejring: Elin. Hun havde fødselsdag en uge efter Mormor og Morfar tog hjem, så vi tog lidt forskud på festlighederne med lagkage og gaver. Eik især var helt oppe at køre over, at få lagkage igen – og vi havde heldigvis luret, at det ikke helt ville falde i Elins smag, så der var også suppleret med brownie (den pige kan bare ikke få chokolade nok). Vi sluttede den festlige dag af med en skøn middag på Changs Bistro – med udsigt til Landmark tårnet, G&T til de voksne, og italienske lækkerier til alle.
Inden vi sendte Mormor og Morfar hjem, nåede de også lige en tur ind og se kontoret, vi var i Distrikt 1 og se Tet oppyntningen, teste salt-kaffe, besøge War Remnant Museum, og spise lækker frokost på Hum. Og der var også eftermiddage med lækre kager på både Windsor Teahouse, Marou Chocolate og Ngon Cheesecake med børnene. Det har været et skønt besøg og ikke underligt, at der blev grædt store tårer, da farvellerne skulle siges onsdag morgen. Men vi glæder os over, at der ikke er mange måneder til et sommerbesøg i Danmark.
