Forårsferien tyvstartede allerede om fredagen, fordi der var parent-teacher-conferences på skolen. Lasse havde taget en fridag og vi havde booket tider fra morgenstunden, så der kunne være lidt fridag over resten af dagen. Desværre havde vi været ramt af sygdom op til – Edith sluttede sidste uge af med høj feber, så fik Eik mellemørebetændelse og kom på penicillin, og til sidst blev Elin ramt af samme feber-omgang som Edith. Men fredag morgen virkede alle friske nok til at tage på skolen. Her ventede student-led-conferences i Eik og Ediths klasser, hvor de hver især viste os lidt af det de arbejder med for tiden (i matematik, engelsk og deres projekt-fag Unit of Inquiry). Det var virkelig spændende at få lidt mere indblik, og så var der også tid til en snak med deres klasselærer. I Elins klasse er der kun en snak med hendes lærer – men skønt at høre hvor imponerede de er over hendes udvikling. Men så måtte vi også hjem til lidt hvile til dem, der kun lige havde rejst sig fra sygesengen.

Bedst som nogen var puttet til middagslur, fik vi dog alle os lidt af en forskrækkelse, da bygningen pludselig begyndte at svaje, så både lamper, gardiner og vægpynt blev sat i svingninger. Vi havde ingen idé om, hvad der foregik, men styrtede ud ad døren med Raffi under armen. Først på vej ned begyndte beskeder fra Lasses kontor at tikke ind – de var også ved at evakuere bygningen, så det var ikke vores bygning, der var noget galt med. Helt nede fik vi så læst om jordskælvet i Myanmar. Selvom det tilsyneladende ikke havde føltes særlig voldsomt for folk i HCMC, der befandt sig i stueplan, så bliver bygningens svingninger på 17. sal altså ret voldsomme. Og dem der kom ned fra lejligheder højere oppe, så kun endnu mere forskrækkede ud. Heldigvis skete der ikke noget her i byen, men vi tænker selvfølgelig på alle de stakkels mennesker i både Myanmar og Thailand, som er ramt. Efter et par timer fik vi lov at gå op i lejligheden igen, og der fik vi talt det godt igennem med børnene, som heldigvis ikke virker til at have taget på vej over oplevelsen.

Lørdag mødtes vi med Lotte og Ole. De havde været på rejse med Stjernegaard – Vietnam fra Nord til Syd – og var nu landet i HCMC. Og der var lige tid til en tur rundt i distrikt 1 og middag på Secret Garden, før de dagen efter skulle på tur til Cu Chi. Søndag startede vi ud med svømning, hvor Edith brillierede og overraskede både sig selv og os med at bestå level 6 og dermed rykke op på Eiks hold. Da vi kom hjem, var Eik dog pludselig blevet meget varm – det var åbenbart blevet hans tur til at lægge sig med feber-runden (heldigvis var han kommet nogenlunde over mellemørebetændelsen),. Så om eftermiddagen blev drengene hjemme, mens vi piger tog i legeland for at mødes med den nye danske familie, der er kommet til HCMC med to drenge, som skal starte i henholdsvis Elins klasse og Ediths parallelklasse.

Så blev det mandag, og Lotte og Ole var inviteret ud til os til en tur rundt i nabolaget og eftermiddagskaffe herhjemme inden Ole skulle i lufthavnen for at ny flyveren hjem. Lotte havde dog forlænget turen med 4 nætter, hvor hun skulle bo hos os. Det er ikke tit, vi har haft sådan en hel uges ferie uden rejseplaner, men Lotte havde, forståeligt nok efter 2 ugers intensiv rejse, stemt for at vi bare blev her, så lokalområdet og nød hinandens selskab. Og med masser af hyggelige muligheder for at gå ud og spise hyggelige steder, bestille lækker take away, og så nyde gode solskinsdage ved poolen, så er det faktisk en helt okay stay-cation!

Vejret var ikke helt godt om tirsdagen, så der snuppede vi en tur i shoppingcenteret, så det store tempel og sluttede af med middag på Bep Vo, hvor gårdhaven heldigvis er overdækket, for det gav en ordentlig byge undervejs. Men de følgende dage havde vi godt vejr og brugte det meste af tiden ved poolen, mens Lasse også lige klarede feber-runden. Elin overraskede os alle med pludselig at beslutte sig for, at det måtte være tid til at svømme uden badevinger. Med en imponerende iver brugte hun timevis på at svømme fra en voksen ind til kanten og retur igen, mens vi langsomt øgede distancen. Det var sjovt at se, hvordan den stædighed til tider virkelig kan være en fordel!

Vi sluttede af torsdag aften med den skønneste middag på Chang og så lige en brunch på Snap café næste formiddag inden Lotte skulle mod lufthavnen. Det har været nogle skønne dage med masser af tid til alt fra fjol og grin, krea med påskepynt, og gode snakke om Farfar-minder. Børnene har aldrig før haft så meget tid med Lotte, og det blev helt sikkert virkelig værdsat, og der blev knyttet så gode bånd.