En tur til Dalat havde længe stået på vores ønskeliste, men jeg havde ikke rigtig kunnet gennemskue, hvornår og hvordan det ville give mening. Så da Lasse kom hjem og fortalte, at årets Company Trip skulle gå til Dalat, var jeg svært begejstret. Sidste år var vi jo med på tur til Mui Ne, kort efter vi var ankommet til Vietnam. Men i år forventer vi bliver sidste Company Trip, fordi de efterhånden er blevet så mange på kontoret, at det er for stor en logistisk øvelse af tage alle mand afsted en hel weekend (200+ deltagere). Så vi måtte jo nyde sidste runde.

Til min store lettelse var det besluttet, at vi alle skulle flyve derop. Det tager ca 6 timer at køre til Dalat, og selvom mange kører på forlængede weekender derop, synes jeg alligevel, at en 6 timers bil- eller bustur med børnene virkede lidt uoverskuelig. Dalat ligger lidt oppe i ”højlandet” – 1.500m over havet. De kalder den ”City of Eternal Spring”, og der er året rundt forholdsvist køligt. Altså, fra et dansk perspektiv ville vi nok nærmere kalder det sommer-temperaturer med de 20-25 grader, de typisk har. Men i et vietnamesisk perspektiv er det jo ganske køligt og muliggør dyrkning af mange af de grøntsager, som ikke er til at producere i resten af det sydlige Vietnam – fx agurker, salat og så de jordbær, som Dalat er særlig kendt for. Byen ligger rundt om en stor sø og er omgivet er fyrreskov. Og netop fyrreskoven er det, de lokale synes, er den største attraktion – det er jo også ret anderledes end naturen her.

Vi tog afsted tidligt fredag morgen (de store havde fået en fridag fra skolen). I lufthavnen mødtes vi med den halvdel af Lasses kollegaer, der skulle med samme fly som os, og heriblandt også Simon, som har været herude knap et år med sin hustru Bim og deres søn Sebastian på 4 år. Børnene var ret begejstrede for, at der i år var et andet barn med. Selvom de leger godt sammen, så giver det selvfølgelig en anden dynamik med et barn mere. Flyveturen gik ret ligetil, og derfra blev vi hentet i en masse busser, som først kørte os til lidt frokost af den traditionelle vietnamesiske slags. Men denne gang var vi velforberedte med kiks og snacks til børnene og en klar aftale om, at man kun smager på det, man har lyst til – så ingen problemer der. Lidt senere kørte vi så videre til hotellet. Et fint 4-stjernet hotel – selvfølgelig kæmpe stort, men der skulle jo være plads til os alle sammen. Det lå lige ned til en fin sø og midt i den store fyrreskov.

Eftermiddagen bød på et seriøst regnvejr med lyn og torden. Så voldsomt at de planlagte udendørs aktiviteter måtte aflyses. I stedet gik vi ned i hotellets legeafdeling sammen med Sebastian og hans forældre. Så blev der leget og spillet bordfodbold, indtil vi måtte retur og gøre klar til middagen. Efter maden var der lejrbål (et kæmpe bålfad) og et band kom og spillede fra den fine Netcompany-scene, de havde sat op udenfor restauranten.

Næste dag stod programmet på team building aktiviteter, og vi blev inddelt i hold og sendt rundt i Dalat for at løse forskellige opgaver. Med vanlig vietnamesisk kaos kom vi igennem, og højdepunktet var et besøg i et af de mange jordbærdrivhuse. Kæmpe områder rundt om byen er dækket af plastik og er en slags lidt simple drivhuse, hvori jordbærrene dyrkes i bakker hævet en meter over jorden. Grupperne fik så til opgave at plukke 2 kg – uden at have en vægt. Hvis bare de søde kollegaer havde formået at oversætte, at det var dét, opgaven gik ud på, så kunne de nok have fået noget mere hjælp af os danskere, der måske har lidt mere fornemmelse af hvad 2 kg jordbær skal fylde. Men det er jo et godt eksempel på, hvor svært det der samarbejde på tværs af sprog og kultur er.

Vi sluttede turen af med frokost på en bakketop. Restauranten bød på ”lav selv” hot pot (en slags suppe-fondue), og vi var meget taknemmelige for at få et bord med Sebastians familie – hans thailandske mor, Bim, tog hurtigt ansvar for maden, det havde hun heldigvis helt styr på, hvordan vi skulle håndtere.

Eftermiddagen bød på en tur i cykel-både på søen foran hotellet, og vi havde en skøn tur rundt i de smukke omgivelser. Derefter blev der klædt om til gallamiddag, som hotellet havde dækket op til under et par kæmpe sejl ude på pladsen foran scenen. Det var meget stemningsfuldt! Undervejs i maden blev der så sat ind med fuld underholdning. Lasse holdt tale og blev derefter afløst af den vanlige talentkonkurrence. Og børnene var slet ikke til at drive i seng, selvom de var pænt trætte.

Søndagen formiddag nød vi en gåtur rundt på hotellets område, før turen gik til lufthavnen. Undervejs var der planlagt et frokost-stop og så et besøg i Mongo Land, som var en lille zoo med to gokart-agtige baner. Det var faktisk en sjov oplevelse. Vi fik holdt fugle, klappet kameler og fodret marsvin. Især marsvinene var et stort hit hos børnene. Vi kunne sagtens have brugt længere tid, men bussen kaldte, så vi kunne nå flyet retur til HCMC. Vi landede i lejligheden sent om aftenen og betalte prisen med noget trætte børn de næste dage – men sikke en oplevelse. Og selvom det er en lang tur derop, er det bestemt ikke udelukket, at Dalat kunne være en fin destination en anden gang, når vi trænger til en pause fra varmen.