Efter at være kommet hjem søndag aften gik mandag med udpakning og vasketøj, og tirsdag med at pakke sammen igen. For så stod den nemlig på ferie onsdag morgen. Lasse har taget 1,5 uge fri, og de første 6 dage står den på en tur til Ho Tram. Vi har jo mange planer for, hvad vi vil se i Vietnam – alt det vi gerne vil vise børnene fra vores bryllupsrejse, og så alt det som vi gerne ville have haft set dengang, men ikke kunne nå. Men efter noget overvejelse kom vi frem til, at det børnene har allermest brug for lige nu, er en rolig ferie med nærværende forældre (og måske især at være sammen med deres far). Derfor besluttede vi at booke sådan en forlænget weekend/en lille uge på et lækkert resort i Ho Tram. Ho Tram er en lille kystby, som kun ligger lidt over 2 timers kørsel fra HCMC. Den er lidt mere ny som turistby end Mui Ne, og meldingerne fra tripadvisor lyder på, at der er lækkert men stille og ikke så meget udenfor de enkelte resorts. Perfekt til os. Børnene snakker stadig om overnatningerne i Paris på vej herud – om hvor fantastisk det var at bo på hotel. Så vi satser på at sådan et luksusresort med lethed må kunne slå den oplevelse.

Tirsdag fik jeg endelig taget kontakt til et taxafirma og bestilt en bil til næste formiddag. Det havde jeg det lidt dårligt med ikke at have fået ageret på noget før, men herude er det vist helt normalt. Tingene behøver ikke være planlagt i så god tid, og firmaerne svarer nærmest døgnet rundt, 7 dage om ugen på facebook eller zalo (sådan en slags whats app, som de bruger herude). Så onsdag kl 10 kom der en stor taxa, endda med en autostol til Elin, og hentede os. Når vi har kørt rundt i grab (taxa) i HCMC, har Elin ikke været i autostol. Jeg havde gjort mig mange tanker om det på forhånd, men kunne forstå på folk herude, at det gjorde man bare ikke rigtig. Og det giver god mening – langt de fleste af vores ture er rundt i nabolaget, hvor trafikken gør, at speedometeret aldrig kommer over 25km/timen. Men til sådan en længere tur til Ho Tram var det jo meget dejligt, at det kunne lade sig gøre med en autostol.

Det gik super nemt med at køre herud. Efter længe at have kørt i noget der føltes som rimelig langt ude på landet, fik vi pludselig øje på de store hotelbygninger forude, og snart efter drejede vi ind foran Melia. Det er et virkelig stort resort. De kører gæsterne rundt i små elektriske biler (sådan nogle forlængede golf-vogne med 6-8 sæderækker). Der er både en hovedbygning med værelser i, og så en masse villaer med egen lille pool. Vi havde booket to værelser i håbet om havudsigt, men hvor der stadig skulle være god plads til os alle. De var dog ikke helt klar, da vi ankom, så vi gik ned og fandt restauranten i strandkanten til lidt frokost. Der er 3 restauranter på resortet, og den helt nede ved stranden er heldigvis den med vestlig mad – efter Mui Ne er det vist fint med en ferie uden alt for store kulinariske udfordringer. Vi fik lidt lækker frokost, og netop som vi overvejede at hoppe i poolen, ringede de fra receptionen af vores værelser var klar. Perfekt timing, så kunne vi jo komme derop og skifte.

Vi havde fået værelser på øverste etage – 17. (eller reelt 15., men man springer 13 over fordi det bringer uheld i vesten og 14 over, som bringer uheld i østen, så de etager findes simpelthen bare ikke i mange bygninger). Det ene værelse er en suite med separat stue/køkken, det andet er et almindeligt dobbeltværelse. 113kvm i alt – det er mere, end vi har i HCMC. Virkelig lækkert indrettet og en skøn udsigt udover havet og bugten. Sikke en luksus – det har vi vist aldrig prøvet før. Eik og Edith skulle sove inde i det ene værelse, og Elin i dobbeltsengen. Så var der stadig mulighed for aften-voksenhygge i stuen – ret smart.

Da vi havde fundet os lidt til rette, var det dog pludselig begyndt at regne ret voldsomt. Så det indbød ikke lige til den planlagte pool-tur. I stedet fik vi afprøvet hotellets lille legeland. Da det stilnede lidt af, gik turen straks mod poolen. Nede ved stranden ligger en kæmpestor, lækker pool og en sjov børnepool ved siden af med diverse rutsjebaner og sprinklere osv. Børnene var ellevilde. Efter nogle timers plasken og leg blev det tid til aftensmad – vi døbte det pizzaparty på strandrestauranten, og alle var glade.

Efter en god nats søvn kom vi endelig til min favorit ved hotelovernatninger: morgenmaden. Ja, mange år har jeg måtte høre for historien om de 2 timer, det tog at komme igennem morgenbuffeten på et svensk hotel med familien, da jeg var teenager. Og buffeten her lever op til alle drømme, man kan have. Der er både et kæmpe asiatisk udvalg, frugt, grønt, brød, æggestation, diverse varme ting, en hel sektion med middelhavsspecialiteter og en kæmpe kageafdeling – ja, alt hvad man nærmest kan forestille sig, kunne komme på en morgenmadsbuffet. Det havde vi alle meget glæde af alle dagene – Elin spiste, som hun aldrig før har gjort.

Efter morgenmaden tog vi på en lille tur. Vi ville gå over til nabo-området, som har en lang bro ud i vandet. Men vi var ikke kommet ret langt gennem hotellets område, før vi fandt den fineste lille køkkenhave med nogle forskellige dyr: geder, grise, påfugle, skildpadder og små kaniner, man måtte kæle med. De bruger vist området til madlavningskurser, men ellers kan man bare gå ind og kigge. Efter det gik vi videre gennem hotelområdet og over til ”Hamptons”, som viste sig at være et forholdsvis nyt shoppingområde med nogle madboder og restauranter nede ved stranden, og så den her bro 300m ud i havet. Det var lidt lukket af (måske ikke helt åbent endnu – måske kom vi i frokostpausen), men vi fik is og en flot gåtur ud over havet. Tilbage igen langs stranden, og så bestilte vi pomfritter og colaer på et par solsenge på stranden. Det, synes børnene, var vældig hyggeligt.

Eftermiddagen gik i poolen, med is i poolbaren og sjov og leg. Jeg har købt en masse dykkerlegetøj, som vi selvfølgelig har med, og det bliver der leget flittigt med. Vi har også købt skovle og spande, så der kan blive bygget sandslotte på stranden. Begge dele har været gode køb. Det bedste af det hele er dog børnenes uv-dragter, som betyder betragtelig mindre mængde solcreme, der skal smøres på. Jeg havde i øvrigt naivt overvejet, om jeg skulle bestille en ny til Eik til jul, så Edith kunne overtage Eiks og Elin overtage Ediths lidt ældre dragt. Men det kommer slet ikke på tale – de har alle tre næsten allerede slidt deres dragter op. Med pool hver/hveranden dag så har de altså trods alt begrænset levetid. Så jeg må nok en tur i Decatlon efter ferien.

Om aftenen spiste vi på restauranten i strandkanten og nød den smukke udsigt. Det havde været en god første hele dag.

Fredag bød på pool, pool, pool kun afbrudt af lidt drageflyvning på stranden om eftermiddagen. Man kunne melde børnene til drageflyvning hver eftermiddag, og så fik man udleveret drager til en times flyvning. Det var sjovt, men blæste også meget op – hvilket jo egentlig var fint for flyvningen, men gjorde det knap så sjovt at være på stranden, når sandet føg. Så efter dragerne gik vi hjem til et dejligt bad. Siden det nu var fredag, ville børnene jo vældig gerne se fredagsfilm, som vi plejer. Hver aften kl. 18.30 bliver der vist børnefilm på storskærm på den store græsplæne foran vores bygning. Der bliver stillet sækkestole og elektriske lanterner frem – det ser så hyggeligt ud. Og der er gratis popcorn. Så vi endte med lidt roomservice aftensmad, så vi kunne nå at blive klar til film og popcorn (og en pose vingummier jeg har listet med fra HCMC – det er overraskende nemt og ikke specielt dyrt at købe Haribo vingummier).

Lørdag stod igen i poolens tegn. Det har været skønt, at der ikke var mere program, og poolen var jo virkelig det, børnene gerne ville. De har virkelig nydt, at der bare var sååå god tid. Både fredag og lørdag bestilte vi ”frokost” ved poolen (lidt dele pomfritter, nachos, quasadilla, pizza) og det fungerede så godt. Alle fik noget at spise, vi brugte minimalt tid på det, og det var faktisk ret hyggeligt. Rundt om poolen er der både almindelige solsenge, store firkantede familie-senge og lidt mindre, men meget hyggelige kurvesenge. Vi har prøvet det hele af, men uanset hvad, så ender børnene med at opholde sig minimalt der – det er poolen, der tæller.

Lørdag aften stod på middag på strand restauranten og så en gåtur ned på stranden. Der er lavvande om aftenen, og det er helt vildt så meget vandet trækker sig – 30 meter ud eller måske mere, var pludselig ikke længere havbund. Det var sjovt at gå derude i mørket. Hjemme igen fik de voksne et glas hvidvin på altanen og fik sig en oplevelse med den koncert, der blev holdt nede på Hamptons. Man må sige, at vietnameserne ikke er bange for lyd (læs, larm).

Søndag startede vi dagen på stranden. Der skulle bygges sandslotte og bades i de store bølger – og det var virkelig sjovt. Lige indtil Elin blev ramt af en eller anden nedsmeltning. Lidt for sent i seng og en lidt dårlig nat, så der var ikke andet at gøre end at snuppe en lur. Så jeg sad med hende i armene en time på en kæmpe solseng. Det var skønt! Og hun vågnede i meget bedre humør. I mellemtiden var det dog begyndt at øsregne, men Elin er efterhånden ved at blive en lige så god sover som de andre – så jeg tog hende med op på restauranten, hvor hun sov videre på armen. Så fik vi bestilt lidt frokost, mens vi ventede på, at vejret skulle rette sig. Og det gjorde det faktisk, før vi var færdige. Det er imponerende så hurtigt, det skifter herude. Resten af dagen blev brugt i poolen – nu også med to voksne i uv-trøjer (og med lidt ømme, røde skuldre). Til aften fik de voksne endelig vovet sig ud i lidt fisk – vi gjorde antræk i går med rejer og krabbe, men nu stod den på Red Snapper og Sea Bass. Nøj, hvor var det godt! Så blev vi jo nødt til lige at slutte af med en dele-dessert: en pinata. En stor hvid chokoladekugle farvet i festlige farver med en medfølgende hammer, som skulle slå kuglen i stykker. Inde i gemte der sig is, cookies, chokolade, lidt kage og diverse mousser. Sikke en festlig afslutning på vores sidste aften herude.

Mandag var det tid til at pakke sammen og forlade vores skønne værelser. Vi tjekkede ud efter morgenmaden, fik bagagen opbevaret, og så var der et par timer til at nyde poolen, inden vi blev hentet. Det var så dejligt lige at få det allersidste ud af ferien. Lige da vi havde bestilt frokosten begyndte det at øsregne – det tog vi som et tegn på, at det var tid til at tage hjem. Så efter lidt mad, fandt vi op til receptionen, hvor chaufføren allerede ventede. Og han kørte os sikkert hjem gennem regnen. Det har været en virkelig skøn ferie, og nu glæder vi os bare over, at Lasse stadig har et par fridage, hvor vi kan nyde tiden sammen derhjemme.