Pludselig er det blevet oktober, og det betød, at Eik og Edith d. 6. havde sidste dag i Term 1 i skolen, og efterårsferien stod for døren. Det kom på en eller anden måde lidt bag på os, og vi havde travlt de sidste uger op til ferien. Vi havde hele tiden haft en halv plan om, at vi skulle til Hanoi og Halong Bay i ferien. Samtidig havde Edith fødselsdag den sidste lørdag i ferien, så vi brugte lidt tid på at snakke med hende om hendes ønsker og være lidt i tvivl om, hvad der var den rigtige plan. Vi var på cruise i Halong Bay på vores bryllupsrejse, og det var en kæmpe oplevelse, som vi meget gerne ville dele med børnene – men det er også en dyr omgang, og vi brugte mange tanker på, om det mon var pengene værd i forhold til, hvor meget børnene ville få ud af det. Til sidst var tiden dog ved at rinde ud, og der skulle tages en beslutning. Så en aften tog Lasse og jeg mig sammen, fik booket flybilletter, 2 runder hotelovernatninger og et cruise – vi kom lidt senere i seng end planlagt.

Det betød at vi tog afsted søndag i ferien. Inden da havde jeg lige haft travlt med at arrangere pasning af Raffi. Ana fra Fillipinerne har en kort periode forsøgt at passe Elin uden så meget held. Men hun er super sød og glad for hunde, og hun havde lovet at komme og bo hos os og passe ham, imens vi var væk. Jeg havde også lige haft et større projekt med at arrangere Ediths fødselsdag – gaver, kage i skolen og fest for klassen. Så der havde mildest talt været drøn på. Søndag morgen var alt dog på plads. Vi stod tidligt op og tog til lufthavnen med de to store røde rullekufferter – temmelig uvant for Lasse og jeg, der altid har rejst med rygsække eller som minimum duffelbags med rygsækseler; men det skulle vise sig at være en fin beslutning til den type rejse.

Flyturen til Hanoi tager 2 timer, og det gik alt sammen overraskende nemt. Indenrigslufthavnene er små og ret overskuelige, og flyveturen er en fin længde med 3 små børn. I Hanoi fungerer grab præcist som i HCMC, så det gik super nemt med at få booket en bil og komme til hotellet. En helt underlig fornemmelse på en gang af være rimelig meget på udebane og så alligevel ikke. Den fornemmelse fulgte os ind i Hanoi, hvor Lasse og jeg i sin tid havde brugt noget længere tid end i HCMC, og sagtens kunne genkende området omkring Old Quarter og den fine sø Hoan Kiem. Vores hotel var et fint lille hotel i kanten af Old Quarter, hvor jeg havde fundet et familieværelse med to dobbeltsenge. Efter et kort ophold på hotellet gik turen ned i byen. I weekenden har de lukket gaderne rundt om søen af for biler og en stor del af vejen var der sat op med boder. Det var så fint. Børnene var godt nok lidt trætte, men med hjælp fra et par colaer og nogle sjove tykke pandekager med indbagt ost, lykkedes det at komme lidt rundt og se. Blandt andet den lille ø i søen med tempel og en udstoppet kæmpeskildpadde – en særlig slags, som vist primært lever i denne sø. Siden vi var her sidst, havde den dog fået selskab af endnu en kæmpeskildpadde. Det er mærkeligt at tænke på, at der formentlig lever et par stykker mere her i denne forholdsvis lille sø midt i hovedstaden.

Vi sluttede af med at gå op i Old Quarter til en restaurant anbefalet af hotellet, hvor vi fik Bun Cha (risnudler der dyppes i suppes og serveres med stegt kød) og en større samling stegte forårsruller. Det smagte virkelig godt! Men så måtte vi også skynde os hjem i seng, for næste dag startede tidligt.

Vi blev hentet mandag morgen af en guide og en minibus, som jeg havde booket til en privat tur til Ninh Binh. Det er et smukt område 150km syd for Hanoi, hvor naturen minder meget om Halong Bay, med høje limestone bakker der pludselig skyder op i det ellers ret flade landskab. Her holdt de første vietnamesiske konger til, og vi startede med at se templerne fra den første og anden konge. Efter en kort frokost, gedekød og forårsruller på en lokal restaurant, skulle vi videre til den centrale del af Ninh Binh, hvor den stod på et par timers sejltur ad en lille flod som bugtede sig ind gennem 3 forskellige grotter. Det var primært kvinder, som roede bådene, og det foregik med fødderne, mens hænderne havde travlt med at håndtere paraplyer til at skygge for solen. Det var meget betagende at bevæge sig så langsomt gennem det smukke landskab. Dagens sidste stop var et 3-dobbelt tempel bygget i etager op ad bakken (som jo nærmest føles som et mini-bjerg i de smukke limestones). Børnene er efterhånden blevet seje til at se templer – de har et skarpt blik for drager på tagene og spørger nysgerrigt ind til alle de forskellige buddhaer. Som ventet blev det en lang tur hjem, og vi kom noget sent til hotellet. Vi havde på forhånd aftalt, at det måtte blive aftensmad på hotellets tagterrasse, så vi ikke skulle ud igen. Og selvom det næsten var synd, for børnene var alt for trætte til at nyde det, så var det nok den bedst mulige løsning. Vi skulle jo også igen være klar til en tidlig morgen og afhentning.

Næste morgen var det igen tidligt op, for vi blev hentet af en minibus med afgang mod Halong Bay. Vi havde booket en 2night-tur med Orchids, som har nogle fine skibe af en overskuelig størrelse – vores havde 14 værelser. Først var der dog lige en lang tur (knap 3 timer) ud til bugten, så en times ventetid efter indtjekning og derefter en halv times tur i speedbåd ud til skibet. Men endelig kom vi om bord, og alt var helt perfekt. Børnene blev vildt imponerede over de to fine værelser, vi havde booket. Vi havde besluttet os for at gå all in, nu det skulle være, og havde booket værelser på øverste dæk. Det viste sig at fungere super godt, fordi værelserne lå umiddelbart ved siden af spisesalen, så børnene selv kunne gå på værelset, når tålmodigheden slap op. Men først skulle vi jo lige opdage de fine værelser. Vi havde bestilt ”familie-værelser”, som skulle hænge sammen med en dør imellem – men det så der dog ikke ud til at være, før jeg fik åbnet skabet, og der viste sig en hemmelig dør inde i skabet til det andet værelse. Det var smart. Begge værelser have balkon, panorama udsigt, badekar med udsigt og imponerende meget plads. Ren luksus. Efter frokost og installering på værelserne blev vi sejlet ud til turens første stop – en grotte inde i nationalparken på den store ø Cat Ba. Vi blev sejlet ind i speedbåden og efter en tur op ad en masse trapper, gik vi gennem den lange grotte fyldt med drypsten. Eik og Edith synes, det var virkelig sjovt – og mange steder var der rimelig snævert at komme igennem, så mens de voksne brugte tid på at dukke sig og klemme sig igennem, smuttede de bare lige foran og var snart nået fra bagtroppen til fortroppen af vores gruppe. Så da vi endelig kom ud, var det til et par rimelig stolte børn, der havde haft en fest. Om aftenen stod den på madlavningskursus (friske forårsruller) og drinks på det åbne dæk og derefter middag efter alle kunstens regler.

Anden dag på skibet startede med lækker morgenmad, før vi blev sejlet i land på Cat Ba. Her skulle vi besøge en landsby inde i nationalparken. De fleste cyklede derind, men heldigvis havde de også et par golf-biler til holdets ældste deltagere og så os med børn – vi var de eneste ombord med børn. Inde i landsbyen fik vi besøgt et lille sted med et større bassin af de der små fisk, der renser fødderne. Børnene havde meget sjov med at stikke fødderne i og blive overfaldet af fisk (som var knap så små som dem man ser i spa-stederne i byen), mens vi andre fik lidt info om Cat Ba. Derfra gik turen tilbage til skibet, bortset fra os i golfbilerne; vi fik lige lov til et bonusstop på landsbyens gravplads. Lige ved siden af gravpladsen lå landsbyens fælles køkkenhave – for så sikrede man sig jo, at man tilbragte meget tid nær de afdøde. De dyrkede agurker (på friland selvfølgelig), søde kartofler, hvidløg og som altid i Vietnam, store mængder krydderurter og bladgrønt. Men de store rismarker omkring landsbyen var ikke længere i aktiv brug – det kunne bedre betale sig at bruge tiden på turisterne og købe sig til risen.

Om eftermiddagen var der kajakture på programmet. Vi havde været noget skeptiske på forhånd overfor, om det kunne lade sig gøre med 3 børn. Men guiderne sagde (lidt tøvende) ja, så vi måtte jo teste det. Lasse i en kajak med Eik foran med Elin på skødet. Edith og jeg i den anden kajak. Og det kunne sagtens gå! Først her i kajakkerne fik børnene vist rigtig øje på de eventyrligt smukke omgivelser. De her vilde limestone øer, der rejser sig majestætisk fra det turkise vand og på mystisk vis er helt overgroede med vilde junglebevoksninger. Det minder mig om det græske øhav, men bare i en endnu mere vild og eksotisk variant. Fra den lave placering i kajakkerne bliver de kun mere overvældende. Vi padlede ind til en lille sandstrand, som der ellers ikke er mange af, og så var det badetid. Og som sædvanlig endte vi også i et større samleprojekt og måtte bringe skaller, sten og sneglehuse med tilbage.

Tilbage på båden var der lige tid til et bad og lidt afslapning med kortspil og hygge inden dagens madlavningskursus stod på stegte forårsruller. Vi nåede lige at se det meste, før vi skulle ned til en tidlig middag. Personalet havde været så søde at tilbyde, at vi kunne spise lidt tidligere, så børnene ikke skulle være helt så trætte, og før vi var nået igennem aftenens 7 retter, var de også aldeles putteklare.

Den sidste morgen var der lige netop tid til en enkelt tur mere i kajakkerne. Vi prøvede en ny konstellation med Elin på skødet af mig, og det kunne faktisk også sagtens lade sig gøre. Så kunne Eik få sit ønske opfyldt om at få en pagaj med ud. Denne tur var en ren kajak-tur, men bød til gengæld på udsyn til geder på den nærmeste ø’s stejle skråninger. Vi fulgte i spænding rundt med en lidt for nysgerrig lille ged, der så pludselig blev væk fra sin familie. Så blev øens jungle pludselig fyldt med brægen og kalden, og vi fulgte med fra vandet, og nåede heldigvis at se den lille stakkel blive genforenet med sin mor.

Nu var det dog tid til at finde tilbage til skibet, og vi skulle op og pakke sammen, før der blev serveret brunch i spisesalen inden afgang mod land. Det havde været en vild oplevelse, og det var helt bestemt godt vi gjorde det. Selvom det er lidt mere stressende at rejse med 3 små poder. Og det fik vi lige en ekstra reminder om på turen tilbage til Hanoi, hvor Elin helt udkørt straks faldt i søvn på mit skød i minibussen og så tissede i søvne… Hun har lige smidt bleen for et par måneder siden, og i kaos af at komme i land og finde den rigtige minibus, havde hun nægtet et toiletbesøg, og vi havde ikke lige overvejet en ble. Så vi måtte lokke chaufføren til et stop i nødsporet på motorvejen, og finde en kuffert i bagagerummet med rent tøj til mig – det er kun Elin, jeg fast har rent skiftetøj til i min rygsæk. Men det gik jo også alt sammen og til sidst kom vi tilbage til vores ”gamle” hotel i Hanoi, hvor jeg havde booket den sidste nat. De havde været så søde at opgradere os til et lidt lækre værelse, og det var en god læring for mig. Jeg bruger som regel lang tid på at finde det helt rigtige hotel, men booker så oftest det billigste værelse på det hotel, jeg har udset mig. Det er måske godt givet ud lige at nærstudere mulighederne lidt mere – for det her var i hvert fald en ret god opgradering.

Da vi kom ned i byen, begyndte det at regne, så vi lavede hurtigt om på planen om en gåtur og snuppede en af de små golfbiler, som kører sightseeings-ture rundt i Old Quarter. Traditionelt set har gaderne i Old Quarter været fokuseret på salg af et bestemt produkt/kategori. Så vi fik børnene aktiveret med at forsøge at gætte, hvilken gade vi var i. Stige-gaden, lampe-gaden, brille-gaden… Så fik vi alligevel set lidt trods regnen. Aftensmaden blev til en ret turistet løsning, en cafe på 2. sal med udsigt ud over søen. Men vi fik pizza og pasta til børnene og ris og forårsruller til de voksne – så det var jo helt perfekt. Derfra gik turen hjem gennem gaderne fyldt med de smukke kulørte lamper.

Fredag skulle vi først flyve hjem om aftenen, så vi havde faktisk det meste af dagen til rådighed. Nu havde vi jo nået at se Old Quarter, så i stedet tog vi en grab bil ud til etnologisk museum, der både indeholdt en indendørs udstilling med fokus på de vietnamesiske folkeslags traditioner, og et udendørs frilandsmuseum med huse fra hele Vietnam. Det var faktisk ret sjovt at gå på opdagelse i. De fleste af husene var overraskende ”nye” – 50-100 år gamle. Men det giver jo lidt indsigt i, hvor primitivt man har boet på landet i Vietnam indtil for ganske nylig. Børnene var godt optagede af stedet, men nu også ret tilfredse med løftet om, at vi bagefter skulle i parken overfor, hvor der var en stor legeplads. Pludselig var tiden dog gået, og vi måtte finde en bil tilbage til hotellet og til lufthavnen derfra. Vi havde booket aftensmad på flyet og håbede, det hele kom til at passe med, at vi var hjemme til puttetid. Med lidt forsinkelse fra Hanoi, og en meget lang tur i bus ind fra landingsbanen og en endnu længere ventetid på kufferterne, blev det dog en ret sen puttetid. Dejligt var det, da vi endelig var hjemme hos Raffi, som havde haft det fint med Ana, men også var vældig glad for at se os. Da børnene alle var puttet var der dog lige et ekstra projekt for de voksne – i morgen var det jo Ediths fødselsdag, og der var lige et par gaver, som skulle pakkes ind, og nogle flag der skulle hænges op. Men historien om hendes fødselsdag må blive et nyt blogindlæg. For nu vil jeg bare slutte fortællingen om turen til Hanoi – et af de første krydser på vores ”oplevelses-ønskeliste”.