Så forsvandt der lige et par måneder siden sidste indlæg! Vi har haft travlt herude, så der er meget at fortælle om – vi må lige tage en ting ad gangen. Først og fremmest sluttede vi jo januar af med at holde Eiks 7års fødselsdag. Han havde glædet sig virkelig meget! Både til gaverne, men også til festen for klassen – forventningerne var ligesom sat efter Ediths fest.
Da hans fødselsdag faldt på en hverdag, måtte vi starte dagen meget tidligt for at nå lidt gaver, hjemmebagte boller og kanelsnegle fra Dulche bageren inden skole. Og så var der selvfølgelig også et væld af gaver. Eiks største ønske var nemlig MANGE gaver – det var lige meget, om de var store, bare der var mange. Og det skulle være legetøj, for han havde fået ret mange bøger til jul. Så Elin og jeg havde været en tur i den amerikanske legetøjsbutik og fundet alle mulige sjove små ting, så der var virkelig et bjerg af gaver foran ham. Alt fra en fjernstyret græshoppe til en lille bold til poolen. Den ”store” gave var et smart watch – det havde han virkelig ønsket sig. Det kan selvfølgelig vise klokken, tage billeder, men også sende talebeskeder og ringe op til Lasse og jeg, hvilket Eik selvfølgelig synes er super sjovt – og samtidig meget praktisk, når han en gang imellem får lov at være alene hjemme, når jeg fx lufter Raffi.
Efter morgenmaden var det afgang til skolen. Eik havde selv valgt, at han gerne ville have frugtspyd og kanelgifler med. Og han blev fejret på fineste vis af klassen. Efter skole stod den på chokoladekage hjemme og åbning af de gaver, vi ikke havde nået om morgenen. Til aftensmad havde Eik bestilt sine yndlingspasta. Vi fik også talt i telefon med bedsteforældrene og åbnet deres gaver. Vi havde heldigvis nået at få lidt med herud fra jul – og den sidste kom med Mormor og Morfar kort efter.
Om søndagen havde han inviteret klassen til fødselsdag. Efter mange overvejelser blev det til en fest på Snap Café. Temaet var Pokemon, så der var fine pokemon invitationer, røde og gule balloner, en pokemon pinata og selvfølgelig en kæmpe pokemon kage fra den lyserøde café. Undervejs kom en tryllekunster og underholdte – inkl den klassiske slange til sidst, som Eik heldigvis tog i stiv arm (vi havde forsøgt at frabede os den, men det kan man åbenbart ikke undgå herude). Snap havde også stillet en chokoladefontæne med frugt og skumfiduser frem; det var et stort hit. Og så sluttede vi af med kagen, som var alt for stor (vi havde ikke turdet andet, da vi manglende svar på invitationen næsten halvdelen af klassen), men så er der jo heldigvis kommet flere stykker i fryseren – for mums, han havde valgt godt!
Efter Sofia, Eiks første veninde herude, rejste hjem efter få måneder, har Susu fået pladsen som den nye favorit. Hun er både sød og sjov, og vi har været på legecafe med hende, hendes mor og 3 søstre – de er meget søde. Men Susu kunne desværre ikke komme til fødselsdagen, og vi manglede som sagt svar fra mange andre. Så vi var lidt bekymrede for, om det blev en meget lille fest. De er altså ikke rigtig til det med langtidsplanlægning herude, og åbenbart smitter det også lidt af på de andre expats. Heldigvis endte vi alligevel med at være en okay flok til fødselsdagen, og Eik fik vist lidt bedre kontakt til de koreanske drenge – det var jo en god bonus. Der er en del koreanske børn i klassen, så det er selvfølgelig nemt for dem lige at komme til at koreansk sammen – men det gør det jo svært at komme med i legen. De er dog super søde alle sammen.
Alt i alt fik Eik en skøn dag og en fest, som vi aldrig havde kunnet gøre det herhjemme. Vi har talt meget med børnene om, at det altså kun er herude der er råd til og mulighed for sådanne nogle fester – når vi kommer hjem bliver det til boller på stuegulvet og skattejagt i haven. Det er de helt afklarede med. Men som de også siger – så må vi bare få det bedste ud af det, mens vi har muligheden.
Nu har vi så pludselig fået en 7årig i huset. Han er jo på mange måder blevet stor – vores søde Eik, som vi altid kan regne med. Han forstår så meget engelsk og har efterhånden også accepteret, at han bliver nødt til at begynde og tale det, for at blive bedre. Han elsker matematik, og selvom han tit brokker sig over lektierne (han skal skrive staveord og læse hver dag), så smutter han jo næsten altid lige igennem den ugentlige staveordstest med alle rigtige. Han får også mere og mere mod på det med at læse selv, men vi prøver os med tilgangen om ikke at lægge for meget pres på. Noget anderledes end de fleste af hans vietnamesiske klassekammerater, som typisk har ekstraundervisning enten efter skole eller i weekenden i vietnamesisk eller engelsk, alt efter hvad forældrene synes er vigtigt.
Udenfor skolen er det stadig brætspil, der er hans yndlingsaktivitet. Efter juleferien startede Edith til dans om lørdagen, og Eik er startet til skak. Han har spillet lidt skak på en app inden, og vi er for længst nået forbi det punkt, hvor jeg stadig indimellem vandt, når vi spillede. Til gengæld fik jeg vundet et par runder i hans nye pokemon-matador spil, hvor han lige skal have luret de taktiske forskelle på junior og voksen matador. Og det med at tabe er stadig ret svært – han har klart arvet Lasses konkurrencegen og ikke min mangel på samme.
Selvom hovedet tit kører på højtryk med skak eller matematik, er han dog også virkelig god til bare at lege. Vi tænker, at tiden i steinerbørnehaven har gjort det godt på det punkt – og så har han selvfølgelig også Edith og Elin til at hive ham med i alskens rollelege, hvor fantasien får frit spil (indtil forældrene bliver for trætte af, at deres seng er forvandlet til en rumraket, eller hvad dagens eventyr nu byder på).
Vi glæder os til at opleve, hvad det nye år kommer til at bringe for vores alle sammens Eik.
