Efter vores efterårsferie røg vi lige på hovedet ind i den første børnefødselsdag herude. Lasse havde jo fødselsdag i august, men det fik jeg aldrig rigtig skrevet om. Vi var syge med corona, og med to sløje forældre og tre meget friske børn spærret inde i en lejlighed var overskuddet ikke så stort. Det var heldigvis en kort omgang, og fordelen herude er, at vi jo bare bestilte noget lækkert mad til hans fødselsdag. Og så fik han en masse gavekort, som vi måtte ud og indfri, da vi endelig kunne komme ud.
Men nu var det altså blevet Ediths fødselsdag. Hun havde selv ønsket sig, at vi bare var hjemme på dagen, så derfor var vi landet aftenen før fra Hanoi. I virkeligheden havde hun nok drømt om en fest for klassen på dagen, men fordi det var midt i ferien og mange børn ikke ville kunne komme, havde vi planlagt den til weekenden efter. Så på hendes fødselsdag stod den bare på hjemmehygge. Vi havde pyntet op efter alle kunstens regler (vi havde medbragt en del flag fra Danmark og så oveni overtaget endnu flere fra nogle af Lasses kollegaer, da de tog hjem). Jeg havde købt gaver efter at have været på ”ønskeliste-tur” med Edith. Så der var både nye dukker med tilhørende tøjstativ fra Mormor og Morfar – og senere ankom den matchende dukkeseng fra Lotte også. En fancy enhjørningkjole fra Farmor og Poul samt hårbøjle og nye Elsa-hjemmesko. Nyt tøj inkl. en fødselsdagsfestnederdel, dukkevogne til begge pigerne, og kæmpe opgavebøger til de to store. Alt sammen store hit. Dog var skoene en størrelse for store, og det måtte altså straks håndteres, så Lasse og Edith tog på tur til shoppingcenteret og fik byttet sko og hygget med burger og is. Da de kom hjem havde vi bagt chokoladekage efter Ediths ønske, og så havde hun bestilt filmaften med pizza i sofaen. Det blev en så fin fødselsdag.
Om tirsdagen startede Eik og Edith i skole efter ferien, og jeg havde aftalt med Ediths lærer, at hun skulle have kager med. I skolen havde de allerede fra intromødet meget udtrykkeligt bedt om, at fødselsdage blev fejret med små cupcakes, en par barn – så der ikke skal skæres noget ud, og så det ikke bliver alt for meget. Lidt rigidt måske, men det gjorde det jo også meget nemt. Jeg ringede til Sweet and Sour (også kendt som den lyserøde cafe) og bestilte 20 cupcakes, af den slags Edith havde udpeget, og så skulle Elin og jeg bare hente dem og fragte dem de 20 meter ned ad gaden til skolen om eftermiddagen. Samtidig kunne jeg jo så også lige få talt med dem på cafeen, hvor vi havde lavet aftale om at holde Ediths fødselsdagsfest om lørdagen.
Vi havde været igennem flere forskellige setups for festen og også haft kontakt til flere forskellige, men ingenting ville rigtig lykkes. Så da jeg faldt over, at den lyserøde cafe arrangerede fødselsdage, virkede det pludselig som en dejlig nem løsning. Og en rigtig fin en, skulle det vise sig. Vi fik booket deres store lokale i to timer, og de ville stå for både oppyntning, forplejning og underholdning ud fra vores ønsker. Jeg skulle bare klare invitationerne. De blev printet tirsdag formiddag og leveret sammen med cupcakes om eftermiddagen. Jeg havde lidt stress over at invitere til fødselsdag med under en uges varsel (vi havde dog skrevet til forældrene i ferien, og ”advaret”), men det var der absolut ingen løftede øjenbryn over – der er vist lige lidt kulturforskel, der spiller ind.
Da lørdagen oprandt, havde vi imellem tiden fået besøg af Charlotte (hendes besøg får lige et separat indlæg), og det var en kærkommen hjælp med et sæt ekstra voksenhænder. Og så fik hun selvfølgelig også lige den oplevelse med. Festen var 14-16, og vi kom i god tid til et lokale forklædt i pastelfarver: balloner over det hele, den store enhjørningkage Edith havde bestilt, mini cupcakes, småkager i udvalgte designs inkl. en æske småkager hvert barn kunne tage med hjem bagefter – og så tilføjede vi et par skåle med slik. Da gæsterne ankom, var der en ballon-dame, der lavede vilde ballondyr på bestilling, og en dame der malede ansigter (og arme) ud fra et kæmpe katalog, som børnene selv gik på opdagelse i. Derefter var der cupcake-dekoration, hvor børnene selv kunne dekorere en cupcake med klargjort smørcreme i diverse pastelfarver og alt muligt forskelligt drys. Der blev helt stille, da børnene pludselig var helt optaget. De pyntede cupcakes blev pakket i æsker, så man kunne få dem med hjem – for nu var det tid til at synge fødselsdagssang og skære den store enhjørningkage ud. Og til slut var der også lige tid til at åbne gaver fra alle vennerne.
Vi kom lettere overvældede hjem. På mange måder var det som om, fødselsdagsfesten blev lidt et vendepunkt for Edith i forhold til skolen. Før vi tog afsted, gennemgik jeg om formiddagen klassebilledet med hende. Hun er blevet ved med at insistere på, at hun ikke kan navnene på nogen. Men nu fandt vi jo ud af, at hun faktisk kunne alle pigernes navne og også nogle af drengenes. Og alle piger bortset fra en kom til festen – Alice kunne ikke, men havde til gengæld lagt den sødeste lille gavepose i Ediths skab om fredagen. Efter festen har hun endda også knyttet lidt bånd til et par af drengene, der var med – og hun leger med alle pigerne. Edith er også begyndt at sige mere og mere på engelsk. Det er ret tydeligt, at det accelerer læringen en hel del, at hun bare kaster sig ud i det – og det gør det selvfølgelig også meget nemmere at knytte sociale bånd, som hun jo har længtes sådan efter.
Det blev en vild 5års fødselsdag, hvor vi virkelig fik udnyttet de muligheder, der er herude – og helt sikkert en fest Edith vil huske!
