Tiden flyver afsted, og i skrivende stund er det jo allerede 3 uger siden, Charlotte tog hjem. Vi har været lidt lagt ned af sygdom og et par hårde arbejdsuger for Lasse. Men nu er Lasse og børnene smuttet i poolen, og jeg er blevet bevilget et par timer alene med en kande te og computeren, så nu håber jeg, at kunne nå at få skrevet lidt om vores allerførste besøg herude.

Det var med ret kort varsel, at Charlotte pludselig skrev og spurgte, om hun måtte komme herud på efterårsferie. Mads skulle på Plan, og hun kunne få fri fra arbejde til at tage af sted 10 dage. En dejlig overraskelse! Og børnene blev også ret begejstrede over nyheden. Hun landede i Ho Chi Minh fredag eftermiddag, og vi havde aftalt, at børnene og jeg skulle tage direkte fra skole og ud og hente hende. Det passede næsten med tiden – hvis ikke lige vi havde haft en grab-chauffør som valgte at fare vild på vejen. Men så har vi også prøvet det. Hurra for gps’er og mobildata, så man nemt kan følge med og kommunikere sammen undervejs. Det lykkedes til sidst at komme frem, så vi kunne give Charlotte grønt lys til at bevæge sig fra air conditionen i ankomsthallen og ud til os. Turen hjem igen tog en evighed på tværs gennem byen i myldretiden, men det generede ikke børnene – Eik og Edith talte i munden på hinanden hele vejen. Stor begejstring. Så da vi endelig nåede hjem var alle lidt trætte. Vi bestilte burgere til børnene og vietnamesisk til Charlotte og jeg, satte en fredagsfilm på og trimlede i seng bagefter.

Om lørdagen var det Ediths fødselsdagsfest, og Charlotte var en kæmpe hjælp. Elin, som jo ellers plejer at være pænt skeptisk overfor alle andre end mor og far, havde allerede åbnet sig helt op for moster, så de to sad sammen under hele festen og hyggede sig. Skønt at se! Men bagefter var vi også alle trætte, og den stod på en gang Pho til aftensmad – Charlottes ønsker til ugen var 1. se jeres hverdag og 2. smage vietnamesisk mad. Så det var prioriteten – selvom det så lige blev til morgenmad til aftensmad med vietnamesiske briller.

Søndag tog vi rundt til et par markeder i lokalområdet og endte med frokost på en vietnamesisk restaurant med legerum. Her gav vi den igen gas med turen rundt i de vietnamesiske retter, mens børnene fik brændt lidt krudt af. Lasse fik smuglet et is-stop hos vores favorit-issted ind på hjemvejen. Det gav også lige mulighed for en ekstra oplevelse til Charlotte – en gang eftermiddagsregn af den pænt voldsomme slags satte ind netop som vi nærmede os The Ascent. Selvom regntiden jo burde være ved at slutte i oktober, så er det altså først her midt i november, at vi har haft flere dage i træk uden regn.

Så blev det mandag og skoledag igen, men Edith var ikke helt på toppen – det havde jo også været en uge med mange indtryk for hende. Så hun fik en ”fridag”, hvilket betød, ”kom med på tur”. Vi havde planlagt en tur til distrikt 1, for at se et par seværdigheder. Det blev til den lyserøde kirke, en tur gennem et lokalt marked, frokost og kage på cafe Godmother, en tur ned ad Nguyen Hue og til sidst et kort besøg indenfor i Independence Palace, inden turen gik retur til Thao Dien for at hente Eik fra skole. Der fik vi lige fornøjelsen af endnu et vildt og voldsomt regnvejr. Vejen var helt oversvømmet, så selv de 30 meter ned til Annam (Vietnams svar på Irma) blev en våd omgang.  Vi tog en grab hjem derfra. Hjem til en kop te og lidt afslapning ovenpå dagens mange indtryk.

Tirsdag er jo vores snap-cafe dag, Elin og jeg, og eftersom Charlotte gerne ville se vores hverdag, skulle hun selvfølgelig med. Det blev en lidt særlig oplevelse, for lige den dag holdt caféen SOME-dag med fotografer, der tog billeder og videoer til reklamer. Så der var fuld gang i den, hele udvalget fra børnemenuen flød fra køkkenet i en lind strøm, sæbebobbel-maskinen på legepladsen kørte konstant, og vi sluttede af med is-party med gratis is. Måske ikke så hverdags-agtigt et billede vi fik givet der – men vi havde det sjovt. Bagefter havde vi aftalt at tage på tempeltur ude i den østlige del af distrikt 2. Charlotte havde fundet et meget gammelt tempel, som vi satte kursen mod. Meget forvirrede blev vi sat af midt i et slags industrikvarter, og der var bestemt ikke et tempel at få øje på. Efter lidt gåen frem og tilbage, gik jeg ind og spurgte en vagt hos en bilforhandler. Han kunne ikke et ord engelsk, men forstod og viste mig ud til vejen og udpegede et lamineret skilt på en lygtepæl ”Ba Thien Hau Temple has the wrong address on google maps!” Haha… Det eneste, vi kunne trøste os med, var jo at vi tydeligvis ikke var de eneste, der var kommet forgæves. Den rigtige adresse var helt ovre i distrikt 5, så vi satte i stedet kursen mod Vietnams største tempel, som lå ret tæt på – og som jeg længe havde forsøgt at lokke resten af familien med ud til uden held.

Det store tempelkompleks var fyldt med gigantiske buddhaer, og det var så stort, at der var imponerende stille selvom det ligger næsten lige ud til hovedvejen. Vi kiggede os lidt omkring og fik også aflagt den lille butik et besøg og fundet gaver til Agnes og Erik, som havde været så søde at sende gaver ud med Charlotte. Og så gik turen hjemad, så vi kunne nå at hente i skolen.

Onsdag var Elins første rigtige gang i ”Fundinotots”, som er en legegruppe ovre på British School. Jeg havde fået den anbefalet af en i vores snap-cafe legegruppe, og efter et besøg før ferien, var jeg blevet overbevist om, at den var det værd, selvom man betaler for at deltage. Så nu skulle vi altså afsted. Men det gav så Charlotte en lille pause – et par timer alene ved poolen var vist helt ok, for det er ikke mange pauser, de 3 banditter har bevilget deres moster. Der er altid én, der lige skal fortælle noget, og én der lige vil spille et spil, og én der har fundet på en leg. Det må have været lidt overvældende, selvom du tog det pænt, Charlotte. Hjemme igen fik vi lokket Charlotte med ned på Jaspas, hvor vi fik lidt lækker frokost (Charlotte endnu en gang vietnamesisk Bun Cha), og Elin kunne lege lidt på legepladsen. Om eftermiddagen hentede vi de store i skole og tog lige på iscafé på hjemvejen. Normalt har jeg en aftale med børnene om, at vi går på café én gang om ugen på vej hjem fra skole; men den regel var selvfølgelig sat ud af kraft, mens vi havde besøg.

Planen for torsdagen var at tage til distrikt 1 igen og fortsætte med den liste af steder, vi ikke havde nået at se om mandagen. Vi startede ved domkirken, fik så øje på det store postkontor ved siden af, som er et fantastisk sted at købe souvenirs uden at skulle prutte om prisen, gik lidt ned af vejen og fik øje på ”book street”, som var så hyggelig en lille gågade med boghandlere. Det er lidt nemmere at være på impulsiv sightseeing, når man kun har ét barn med, og hun sidder i sin klapvogn. Bagefter tog vi ned til den fineste lille butik ”Mekong Quilts”, hvor de sælger forskellige håndarbejde bl.a. en masse sødt julepynt. Deres formål er at få kvinder i et par fattige landsbyer i Mekong i arbejde og overskuddet går til projekter i landsbyerne. Så fint. Bagefter gik vi lidt rundt efter et frokoststed, men både Elin og Charlotte var ved at gå til af varme, så der kom krav om aircondition – så måtte jeg jo finde en café, der kunne leve op til det. Og Charlotte fik endnu en iskaffe – dem har hun fået smagt nogle stykker af herude, trods jeg ikke har været nogen særlig god guide på det område.

Efter frokost gik vi over til War Remnant museet, hvor de har en god portion amerikanske fly, tankvogne mv stående udenfor. Indenfor var det dog udstillinger med rene beskrivelser/billeder – så her behøver vi ikke komme med børnene. Men måske skal Stig sendes alene derind et par timer, når Mormor og Morfar kommer på besøg til vinter. Efter museet gik turen tilbage til Thao Dien for at hente i skolen, hurtigt hjem og skifte tøj på skolebørnene og så tilbage igen til nærmest præcis der, vi kom fra. For vi havde nemlig meget vigtige aftenplaner! Først mødtes vi med Lasse og fik en rimelig hurtig gang pasta på en lille italiensk restaurant, og så gik turen i Water Puppet Theater – vanddukketeater. Vi havde prøvet det før på nationaldagen, og børnene var ret begejstrede. Så det måtte gentages med Charlotte, selvom det blev en lidt sen omgang for de trætte små, der havde været i skole hele dagen og skulle op og i skole dagen efter. Vi kørte den igennem på en lille bøtte slik til hver og så en grab direkte hjem og i seng bagefter. Så det gik. Og Charlotte fik den sjove oplevelse af det traditionelle vietnamesiske teater, som er opstået i landsbyerne i floddeltaet, hvor vandet har dannet en helt naturlig scene. Dukkerne bliver styret af stave og snore, mens dukkeførerne sidder gemt bag scenetæppet. Der er fuld knald på musik, flyvende fisk, vandsprøjt og ildpustende drager, så selvom det hele foregår på vietnamesisk, er det stadig en kæmpe oplevelse for små og store. På vejen ud derfra lykkedes det mig endda at få bestilt aftenkage til de voksne fra Dulche de Saigon (vores yndlingskagested), som dermed ventede på os i receptionen, da vi kom hjem – og de overtrætte børn bemærkede heldigvis ikke, at jeg samlede en pose op i receptionen på vejen op. Sikke meget man kan nå på en dag.

Om fredagen startede vi med at tage en tur i shoppingcenteret. Jeg havde et par ærinder, og så fik Charlotte også lige set det. Vi tog hjem til en lur til trætte Elin, mens Charlotte og jeg fik endnu en Banh Mi – den klassiske vietnamesiske sandwich. Jeg tror, det lykkedes hende at nå 3 i løbet af ugen – det er vist mere, end jeg nåede de første 5 måneder herude. Bagefter gik turen lidt tidligt ned til skolen, hvor jeg havde aftalt med Eiks klasselærer, ms Kayla, at jeg skulle komme og fortælle hans klasse om Danmark. Det gav god mulighed for at have Charlotte med til at tage sig af Elin, og samtidig fik Charlotte jo så også mulighed for at komme ind og se skolen. Normalt henter man om eftermiddagen ved porten, så det får man jo ikke set ret meget af, men her kom hun både ind og se Eiks klasse, og endda nåede vi også lige at få sendt hende med Edith op og se Ediths klasse, da hun kom ned efter sidste time. Det, tror jeg, både var sjovt for Charlotte og for børnene, som fik lov at vise deres hverdag frem. Vi tog en is på den franske iscafé på vejen hjem, men efter en gang burgere til aftensmad, var der også nogle meget putteklare børn.

Lørdag var Charlottes sidste dag, men da hun først skulle afsted om eftermiddagen, måtte vi jo lige klemme det absolut sidste ud af besøget. Vi startede med en stor amerikansk brunch på Eddies Diner, fortsatte med et par timer i poolen og sluttede til sidst af med en tur på 28. etage – hvor vi næsten havde glemt at tage op og vise udsigten frem. Men så gik det heller ikke længere, og vi måtte ned og sætte Charlotte i en grab mod lufthavnen. Nøj, hvor var Eik især ked af at sige farvel! Men vi må jo glæde os over, at det betyder, at det har været et skønt besøg med mange gode minder at se tilbage på.

De næste par besøg er heldigvis allerede på planen, men har I fået lyst til at komme herud og besøge os, må I endelig sige til! Nu har vi i hvert fald gjort os lidt erfaringer – tak Charlotte, for at være prøvekanin! Vi glæder os både over at have haft rigtig meget tid sammen, og over at have givet dig lidt indblik i vores liv herude.