Tiden flyver! Og det må bestemt være på tide med et nyt indlæg. Efter Charlottes besøg sluttede vi oktober måned af med en festlig halloween, hvor Eik og Edith mødte i skole udklædt som drage og enhjørning. I Ediths klasse havde klassens amerikanske forældrerepræsentant arrangeret en festlig formiddag med forskellige lege, og i Eiks bygning gik 1. og 2. klasserne ”trick and treat” hos lærerne i de forskellige klasselokaler. Så fin en fejring – men lidt mærkeligt at holde sådan en efterårsfest midt i det her absolut ikke efterårsagtige vejr.

Dagen efter kom vi ned til den første julepynt i receptionen. Vi blev mildest talt overraskede over, at de var så tidligt på den. Måske også fordi vi havde forventet, at jul ikke ville være så stor en ting herude. Der tog vi fejl. Først tænkte jeg, at de måske pyntede op tidligt, fordi mange tog hjem på juleferie – så hvis de lige skulle nå at få lidt glæde af pynten, måtte man starte tidligt. Men efter et par uger erkendte jeg, at det vist mere handlede om, at de brugte det meste af november, før de havde nået at få al pynten op. Der var pyntede (plastik) grankranse på hver en søjle, et (plastik) juletræ i hvert et hjørne, og lyskæder viklet om stammerne på palmerne i indkørslen. Ikke længe efter blev butikkerne og cafeerne også pyntet op med gran, sløjfer, slikstokke og juletræer. Den fik for fuld udblæsning.

Og pludselig blev det jo også december. Da vi vågnede første december, stod der pludselig et pyntet juletræ i stuen og vores julestrømper var hængt op. Sikke en lettelse, for der var et par børn, som virkelig havde bekymret sig over, om nissen mon havde fundet vej med os til Vietnam – og om han havde husket strømperne. Men det havde han, og der var endda chokolade julekalendere i børnenes strømper den første morgen – helt som normalt derhjemme. Nissen havde endda også efterladt børnenes nissehuer på sofabordet, som de selvfølgelig havde på i skole (med lidt pauser undervejs, det var vist lidt varmt med en uldhue i 30 graders varme). I skolen gjorde de også julemåneden festlig med daglige julelege, julestaveord og julebøger fra biblioteket.

Undervejs blev det endda også til lidt fester. Den 2. var der julebazar på skolen. Vi havde bagt stjerne-muffins til en velgørenhedsbod, og så var der bare alskens aktiviteter og boder primært arrangeret af lokale virksomheder. Børnene var selvfølgelig i hoppeborg, og i flyttekasselabyrint (arrangeret af det lokale flyttefirma). De legede med kæmpe sæbebobler (arrangeret af den lokale variant af Experimentariet), og vi spiste is og pølser, og forsøgte at følge med i den obligatoriske lodtrækning om alskens sponsorerede præmier (den slags lodtrækning er der altid herude) – og det klarede vi så ikke så godt, så jeg fik en mail dagen efter om, at Lasse havde vundet en præmie, jeg kunne hente på skolekontoret. Vi var der fra start til slut, og børnene havde en virkelig skøn oplevelse med selv at kunne styrte rundt med deres venner. De sidste par timer var det også mørkt, så vi kunne se alle de julelys, der var hængt op. Der er stort set ikke forskel på sommertid og vintertid herude – solen står op kl 6 og går ned kl 6. Det er super nemt i forhold til børnene og sengetid, men det betyder selvfølgelig, at de slet ikke havde set skolegården i rigtig julestemning. Der er generelt hyggeligt i skolen, som er en lille grøn oase midt i byen, men det var helt særligt den aften.

Den 9. var vi inviteret til dansk julefrokost hos Nikolaj (en tidligere Netcompany medarbejder, der er blevet herude), hvor vi fik både den helt traditionelle julefrokost menu og endda en omgang pakkespil bagefter. Den bedste pakke jeg kom hjem med, var dog en pose rugkerner, som Nikolaj havde fået bragt herud af sin bror – men som de alligevel ikke havde brugt, da de havde bestilt rugbrød hos en bager. Jeg har kæmpet lidt med at få styr på bageriet herude, og rugkerner er det eneste, som slet ikke er til at opdrive. Så var vi klar til 2. søndag i advent, hvor den både stod på rugbrød, marcipan og nougat (tak til Charlotte), og æbleskiver. Nissen havde givet mig en nuttet lille pande til mini-æbleskiver. Jeg måtte erkende, at det der med støbejern altså ikke er helt så ligetil, men der kom da æbleskiver ud af det.

Den 13. kom julemanden på besøg i Fundinotots (Elins legegruppe), og om aftenen var vi til Lucia-optog arrangeret af det svenske konsulat og fik lusseboller og gløg. Dagen efter var jeg til balut med de danske kvinder, hvor formanden havde lagt hus til det fineste julefrokostarrangement. Mit bidrag blev ris a la mande (Signe havde grødris med fra Danmark) – og jeg var især lidt stolt over, at lykkes med hjemmelavet kirsebærsovs.

Den 15. var der så julekoncert med Early Years på skolen (det vil sige børnehaven og pre-school). Alle klasserne optrådte, og det var så fint og stemningsfuldt et arrangement! Eik havde heldigvis været der til generalprøven, og vi 3 andre kom så til koncerten. Edith havde gået så meget op i forberedelserne og øvet dansene derhjemme i dagevis. Det er en ting, de går meget op i på skolen, det at kunne gå på scenen og optræde, og til hvert arrangement udvælges et par konferenciers blandt børnene, som så får ekstra lejlighed til at øve sig i at være på scenen. Ret sejt. Ediths klasse var klædt ud med hjemmemalede t-shirts med juletræer på, og dansede så en sang om et New zealandsk juletræ (deres klasselærer er fra New Zealand), og ”I’m a dancing Christmas tree”. De var så søde.

Om aftenen havde Lasse julefrokost på arbejdet, hvor han selvfølgelig både blev sat til at spille guitar på scenen og blev klædt ud som julemand efterfølgende. Stakkels ham! Men sjovt havde det vist også været. 5 dage senere fløj vi hjem til Danmark. Sikke en intens måned det havde været – vi har da absolut ikke julet mindre, end vi plejer derhjemme (og det vil de fleste af jer vide, ikke siger så lidt igen).

Vi sluttede året af med et par ugers juleferie derhjemme først i Farum og så i Birkerød – og vi fik set en utroligt masse dejlige mennesker, set et julepyntet København, gået en del skønne ture i skoven (friluftslivet er nok noget af det, vi savner allermest herude, så det var virkelig dejligt), fejret jul og nytår, nydt snestormen, fejret min fødselsdag og handlet alle de små ting, vi har svært ved at skaffe herude. Vi tog afsted med 1 kuffert med tøj, 1 kuffert med julegaver og 3 tomme. Tilbage igen var alle kufferter fyldt til bristepunktet. Så nu satser vi på at have kanelgifler, figenstænger, lakridser og remoulade nok til et stykke tid.

Tak til alle jer der tog sig tid til at ses derhjemme! Og en særlig tak til jer, der hjalp os med at få al praktikken til at hænge sammen!